Spørg eksperterne

Ingen kartofler under – er det for meget kvælstof?

Nu er det andet år i træk, at der så og sige, ikke er nogen kartofler under vores kartoffelplanter, og de få der er, er meget små. Kartoflerne er fint forspirede, når vi lægger dem.

Sidste år mente nogle venner, at det var fordi vi havde kørt hønsemøg på stykket, og at kartofler ikke trives i velgødet jord. Kartoflerne dykkes i en jord, hvor der tidligere har været hønsegård i mange år, så måske får de for meget gødning. I år smed vi ikke hønsemøg på.

Planterne bliver store og flotte, og i år blomstrerede den ene sort, og de visner også fint væk. 2 af planterne som stod i yderkanten af jordstykket (stykket er måske 15 kvm.) havde store flotte kartofler, og resten har ingen eller ganske få små kartofler.

Er det fordi kartoflerne er overgødede, eller hvad kan årsagen ellers være. Jeg køber læggekartoflerne på planteskolen, og de er jo af meget varierende størrelse.

Med venlig hilsen
Helen Dupont, august 2015

Svar

Sådan som du beskriver det, er jeg ikke i tvivl om, at der er for meget kvælstof i jorden, og det er det måske også til næste år. Kartofler laver bare blade, hvis der er for højt et indhold af kvælstof i jorden. De to kartoffelplanter med normalt udbytte i udkanten er beviset for, at det er tilfældet.

Mit forslag er at dyrke nogle afgrøder, som vil sætte pris på det høje kvælstofniveau i den gamle hønsegård, og hvor du vil få store flotte planter og et godt udbytte.

Mit forslag er at dyrke kål, porrer, selleri og majs. Løg vil sikkert også kunne lykkes og give kæmpeløg. I øvrigt er det risikabelt at dyrke kartofler år efter år på samme jordstykke, da det giver opformering af skadedyr og sygdomme og med tiden bliver kartoflerne små, hvis der dyrkes kartofler flere år på samme areal. Så dyrk noget andet på bedet næste år og find et andet sted til kartoflerne.

Jeg vil foreslå, at I sår en efterafgrøde på jorden nu, som kan optage en en hel del kvælstof i planterne. I skal så fjerne toppen af det og kompostere det. I kan bruge planter som boghvede, honningurt, havre, de er lette at få fat i og de overvintrer ikke. Hvis I ikke vil dyrke kål, kan I også bruge sennep. Det skal være ikke-kvælstofsamlende planter – kvælstof er der nok af.

Størrelsen på de købte læggekartofler har stort set ingen indflydelse på resultatet, de er sorteret, så der kun er acceptable størrelser med i poserne. Selv en lille aspargeskartoffel kan give en stor plante og masser af kartofler.

Det er ikke alle sorter, der blomstrer.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Gavnlige mikroorganismer

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Ingen kartofler under – er det for meget kvælstof?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider