Spørg eksperterne

Hvornår kan man slå sin græsplæne første gang?

Hvor varmt skal det være, og hvor lang tid skal der have været tørt, for at man får det mest optimale udbytte af at slå sin græsplæne? Og hvor hyppigt herefter? Udover selvfølgelig når græsset bliver for langt?

Med venlig hilsen
Rasmus, marts 2008

Svar

Med græs er det sådan, at det vokser, når jorden er varm nok til det. Her i 2008 har vinteren været usædvanligt mild, og græsset vokser lystigt allerede her midt i marts. Derfor må man også hellere få det klippet ved første lejlighed (dvs. når vejret er til det, og græsset er tørt).

Langhårede plæner giver ganske vist en kraftig udvikling af græssets rodnet, som kan komme til gavn ved senere tørke, men den lange, urteagtige top er meget sart. Den tåler ikke slid, og den kan let blive angrebet af de forskellige svampesygdomme, f.eks. rød tråd. Husk dog, at den første klipning bør efterlade græsset i ca. 6 cm længde, regnet fra jorden. Først næste gang kan man indstille klipperen til de gængse 4,5 cm længde.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvornår kan man slå sin græsplæne første gang?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider