Spørg eksperterne

Kan I anbefale en hurtigt voksende stedsegrøn hæk?

Vi skal plante ny hæk ind mod naboen. Vi har et skel på ca. 30 meter og beslutningen er taget om en stedsegrøn hæk, dvs. thuja, men er der andre muligheder end thuja? Hækken skal jo helst blive høj og tæt hurtigst muligt. Så vidt jeg kan forstå er thujaen lidt sart – vi har en hanhund og spørgsmålet er også om hækken kan overleve, at han markerer territoriet?

Med venlig hilsen
Annette Søndergaard, november 2002

Svar

Det er fuldstændigt sandt, at Thuja ikke tåler urin. Der bliver simpelt hen døde partier dér, hvor urinen rammer.

Men det med en stedsegrøn hæk, som er hurtigt voksende, det er svært! Helst ville jeg have foreslået taks, men den er bestemt ikke hurtig i væksten. Omvendt er det modsatte alternativ, sitka-gran, bestemt ikke særligt hyggeligt, stikkende som den er.

De andre graner og ædelgranerne tåler ikke klipning, og så er der næsten kun ædelcypres og taks tilbage. Spørgsmålet, som du selv må afgøre, er: kan jeg vente på taksen eller vil jeg hellere have den hurtige, men løse og åbne ædelcypres?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 62 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan I anbefale en hurtigt voksende stedsegrøn hæk?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider