Spørg eksperterne

Skyldes de visne thuja beton i jorden?

Vi plantede for ca. 4 år siden en thujahæk med ca. 14 thujaer rundt på et hjørne. På den ene side er hækken fin – på den anden side er 4–5 af thujaerne små og begynder at visne hist og pist.

Vi ved, at der ca. ½ meter nede – der hvor de små thujaer står – ligger noget beton, som vi ikke fjernede. Kan det være derfor, at de ikke vil gro?

Er der noget vi kan gøre? Eller skal vi tage det hele op og evt. plante noget andet? Er der noget, der kan gro med så lidt plads ned i jorden. Det skal også siges, at der er plads til, at rødderne kan bevæge sig forbi betonen, og at den ikke ligger overalt. Vi ved faktisk ikke hvorfor den er der.

Håber I kan hjælpe os – ser frem til at høre fra jer.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Linea Hertz, oktober 2009

Svar

Mit gæt er, at den visne side af hækken er ydersiden. I så fald skyldes de visne partier urin (formentlig fra hunde), som thuja absolut ikke tåler.

Spørgsmålet er så, hvordan man afholder hundene fra at forrette deres nødtørft op ad hækken, og det findes der flere svar på. Her vil jeg blot advare mod det mest nærliggende: at strø pulveriseret svovl langs hækken. Det tåler den givetvis slet ikke.

Som det fremgår, er det usandsynligt, at betonen kan være den egentlige forklaring på miseren, – selv om den måske nok bidrager til en forbigående svækkelse af planterne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Skyldes de visne thuja beton i jorden?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider