Kan vores saltskadede hæk reddes?

Sidste år i maj skrev jeg til jer angående vores hæk. Hækken var dengang gået ud på midten og så således ud den 1. maj 2010:

Saltskade på hækken i 2010. Foto: Erik Måløv

Jeres svar var dengang:

Fotografierne lader næppe nogen tvivl om, at problemet må skyldes vejsalt. Det stemmer også godt med, at den seneste vinter var meget mere kold og snerig, end mange af de foregående. Så der er sikkert blevet saltet på den stille vej? Dermed er det sikkert også let at se, hvad der må gøres, nemlig at holde inde med saltningen.

Med venlig hilsen
Sten Porse

Hækken kom sig i løbet af sommeren – men nu er den helt gal igen. Og det skyldes helt sikkert saltning igen, men denne gang tror jeg ikke hækken overlever, medmindre I har et rigtigt godt råd om, hvordan man redder hækken?

Hvis det skulle lykkedes at redde hækken endnu en gang, vil det så være nok, at sætte beskyttelsesmåtter op foran hækken til næste vinter? Vejen op til vores hæk er desværre offentlig og en brandvej, så vi undgår ikke saltning.

Der er igen blevet saltet og hækken er her sidst i april gået næsten ud. Foto: Erik Måløv

Kan I hjælpe os med et godt råd til at redde vores hæk?

Med venlig hilsen
Erik Måløv, april 2011

Svar

Der er næppe meget at gøre ved hækken, som den har det nu. Måske burde man dog vente endnu et par uger med den endelige dødsdom, og i mellemtiden kan man så få lejlighed til at gøre følgende:

• Først skal de øverste 5–10 cm jord inde under hækplanterne fjernes. Dernæst skal der lægges et tilsvarende tykt lag jord (evt. fra et sted inde i haven) ud til erstatning af den fjernede mængde, og endelig skal den nye jord kalkes meget eftertrykkeligt – gerne så overfladen er helt hvid. Alt dette har til formål at fjerne det lager af salt, som ligger i overjorden fra vinteren.
• Når det er gjort, skal hækken grundvandes ca. hver tredje dag. Giv gerne, hvad der svarer til 25 liter vand pr. kvadratmeter. Vandingerne skal til for at føre rester af salt nedenud af ligusterplanternes rækkevidde (roddybde).

Det er, hvad der kan gøres, men der kan ikke gives nogen garanti for, at hækken overlever som hæk. Enkelte planter klarer sig muligvis, men det er mest sandsynligt, at hækken er færdig som hæk.

Spørgsmålet er så, hvad man kan sætte i stedet, når saltningen nu åbenbart er så ubehersket netop på dette sted? Den mest tålsomme ville bukketorn være. Den bruges som hækplante på tangvoldene i Ebeltoft, og den vokser naturligt ud mod Kattegatkysten, men dens form indbyder snarest til at lave en uklippet hæk, men ikke en klippet hæk. Engriflet hvidtjørn er nok det mest tiltalende bud. Dels tåler den en vis mængde salt i luft og jord, og dels kan den formes til en klippet hæk.

Desværre er det mest sikre – som situationen nu er – at sætte et fast hegn op. Det kan være et plankeværk, et flethegn, et stakit eller noget andet, som ikke er levende, og som derfor ikke tager skade af vintersaltningerne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk