Spørg eksperterne

Kan jeg plante en ligusterhæk op af en væg?

Vi har købt et hus for 3 mdr. siden På grunden findes et redskabshus af træ med tilhørende carport.

Ud mod vejen har udhus og carport en længde på ca. 10 meter. På begge sider findes en pæn ligusterhæk.

Så er spørgsmålet, kan jeg plante en hæk i helt op til udhus og carport, så man fra vejen (når hækken vokser op) kan skjule udhus og carport.

Kan den nye hæk tåle det?

Med venlig hilsen
Prebe Damborg, december 2016

Svar

Jeg kan ikke se at der skulle være noget i vejen for at plante hæk op mod carport eller hegn, så længe der ikke er støbt beton nede i jorden, der vil hindre optimal rodvækst. Liguster skal plantes i god løsnet (ca 40cms dybde) muldjord, og kan tåle både sol og skygge. Plant 5 hækplanter per løbende meter af 80–100cm højde, så bliver den hurtig tæt. Alternativ kan du vælge at plante slyngplanter op ad væggene, disse skal stadig have en god jordvolumen, men her behøver du jo ikke så mange planter for at få en flot grøn væg.

Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan jeg plante en ligusterhæk op af en væg?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider