Spørg eksperterne

Er en hæk af vedbend et godt valg?

Vi bor i et nyt udstykningsområde, og vores have støder op til et fællesareal, som kommunen engang med tiden skal tilplante, efter planerne skal fællesarealet plantes til med tjørn.

Vi ville gerne have en hæk af efeu ud mod dette fællesareal. Vi havde tænkt os at sætte stolper med en højde på 120 cm over jorden, og på disse stolper ville vi så sætte trådhegn. Ved hver stolpe havde vi så tænkt os at plante en efeu (storbladet). Hækken vender mod vest. Kan dette lade sig gøre, eller er der noget vi skal tage højde for.

Hvis vi ikke kan plante en efeuhæk, hvad kunne I så foreslå? Det skal helst være noget, der er meget vedligeholdelsesfrit (seniorhave).

Med venlig hilsen
Bente Olsen, januar 2007

Svar

Det lyder som en rigtigt god idé, hvis I ellers bor et sted, hvor der ikke er for meget havgus, for det klarer vedbend (efeu) ikke.

Desværre fortæller I ikke, hvor tæt stolperne skal stå, men jeg vil råde jer til at plante 4 vedbend pr. løbende meter, ellers kommer det til at vare rigtigt mange år, før hegnet er dækket.

Brug også gerne et hegn, hvor materialet er lidt ru, (jeg kan foreslå det såkaldte »rionet«), sådan at planterne har en chance for at fæstne deres klatrerødder til hegnet.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Er en hæk af vedbend et godt valg?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider