Spørg eksperterne

Hvordan dyrker jeg gulerødder?

Hvordan starter jeg med at dyrke gulerødder i køkkenhaven? Hvordan er processen fra start til slut?

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen
Muxima S. Magalhaes, januar 2009

Svar

Det er dejlig at kunne hente friske sprøde gulerødder ude i sin egen have, og så er der også billigt, for et par poser gulerodsfrø koster ikke alverden.

Det er let nok at dyrke gulerødder, hvis man kan få frøene til at spire. Gulerodsfrø er lang tid om at spire, så der er risiko for, at frøene standser i spiringen i en tør periode. Men normalt lykkes det fint – og ellers må man hurtigt så rækkerne helt om eller så nyt frø, hvor der er huller i rækkerne. Det er vigtig at udtynde planterne i rækken til 5–8 cm afstand, alt efter hvor store gulerødder, man ønsker.

Et par rækker sommergulerødder til at spise fra juli og de kommende måneder er let nok, da der her normalt ikke kommer de store angreb af larver i gulerødderne. Hvis man skal være helt sikker på at kunne dyrke gulerødder uden irriterende larver og larvegange i rødderne, skal de beskyttes med insektnet. Det er især aktuelt for gulerødder til efterårs- og vinterforbrug.

Du kan finde en dyrkningsvejledning for vintergulerødder i artiklen Dyrkning af vintergulerødder. Sommergulerødder dyrkes på samme måde, du starter bare med at så, når jorden smuldrer fint for hakke og rive. Det er normalt engang i april. Men tidlig såning sidst i marts eller først i april under fiberdug kan give gulerødder 1–2 uger tidligere.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan dyrker jeg gulerødder?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider