Hvorfor sætter en Revlino-kartoffel tomater? Eller rettere én tomat (frugten ser sådan ud).
Kort sagt, den har blomstret og sat frø/frugt. Hvad kan man få ud af sådan en frugt – nye kartoffelsorter? Sker det ofte? Jeg har ikke set det før.
Med venlig hilsen
Gitte Tjørnehøj, juni 2002
Kartofler og tomater tilhører begge natskyggefamilien, så det er ikke tilfældigt, at kartoffelfrugten ligner en tomat. De sorter, der blomstrer, sætter frugt, hvis der sker en bestøvning. Der kan sagtens udvikles flere frugter på en plante.
Du har ret i din formodning om, at man får nye kartoffelsorter, hvis man sår frøene. Det er faktisk ved at bestøve sorter og avle herpå, at man udvikler nye sorter. Men der går titusinder af planter til, og det tager mange år, for at finde bare en ny, god sort. Så for private havedyrkere er det kun for sjov at prøve at så kartoflernes frø.
Man kan læse mere om kartoffelforædling på Landbrugets Kartoffelfonds website – se under »Forædling«. Efter at have læst det, forstår man bedre, at en ny kartoffelsort i handelen er en begivenhed.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi
Søg i forhandlerguiden:
Frø til hele køkkenhaven
Grøntsager og krydderurter fra frø.
Anderledes grøntsager med smag!
Modulopbyggede højbede
Alt til den økologiske have
Spireposer giver de tidligste kartofler
Havefrø, blomsterløg, plænefrø m.m.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man få nye kartoffelsorter fra frugten på kartoflerne?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…