Spørg eksperterne

Hvorfor går mine porrer i blomst?

Jeg er førsteårshaveejer og har meget entusiastisk sat en masse vinterporrer i foråret. De fik en gang NPK-gødning (magen til græsplænens) for et par måneder siden, for jeg har hørt at porre skulle være en grådig plante. Så vidt så godt, men i går da jeg gik tur i køkkenhaven opdagede jeg at de er ved at gå i blomst… Hvad har jeg gjort galt? Jeg har ikke vandet så meget, kan det være det? Kan porrerne spises selvom de er gået i blomst? Kan man knibe blomsten af og lade dem vokse videre, eller hvad gør man?

PS.: Super side, har anbefalet den til naboen, jeres nyhedsbrev er også bare RIGTIG godt!

Med venlig hilsen
Jenny, september 2002

Svar

Du kan udmærket spise dine porrer, omend dele af skaftet er vedagtigt på grund af blomsterstilken. Porre er toårig, og vil normalt blomstre efter overvintring 2. sæson. Sker blomstring allerede første sæson, hvilket ikke er helt så almindeligt med danske sorter udplantet på rette tidspunkt, er årsagen enten for tidlig udplantning i et køligt forår eller i et varmt forår med efterfølgende kold forsommer. Det sidstnævnte kan udmærket være tilfældet i år. (Udsåede porrer går sjældent i stok).

Blomsterstandsinduktion sker ved akkumuleret kuldepåvirkning (under 12–15 grader C) i plantens såkaldte ungdomsfase, hvilket undgås ved at udplante porre fra sidst maj. Du bør dog vente til efter Grundlovsdag, for at undgå at porremøl lægger æg på planterne. Det kan give store problemer senere på sæsonen. Porre skal gødes sent, da tilvæksten sker relativt langsomt i starten.

At knibe blomsten af, vil ikke forebygge blomsterstandsdannelse, da planten på grund af ovennævnte kuldepåvirkning ‘tror’ det har været vinter, og at den derfor skal blomstre og sætte frø. Men selve blomstringen udsættes naturligvis, når blomsteranlæggene fjernes/forsinkes.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Solsikken

Alt til den økologiske have

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor går mine porrer i blomst?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider