Spørg eksperterne

Hvilken type fennikel skal jeg vælge til at høste frø fra?

Er de fennikelfrø der kommer fra knoldfennikel lige så gode at bruge til hhv. te og krydderi som dem, der kommer fra bladfennikel? Og hvis man dyrker fennikel (enten blad- eller knold-) i haven, er den så velegnet som flerårig staude? Er frøene fra bronzefennikel lige så anvendelige som fra andre fennikeltyper?

Jeg vil nemlig gerne have en enkelt meget stor krukke med et flot fennikel-hav, der kan producere frø til brug i mad – men nu er jeg helt i tvivl om hvorvidt, jeg bare kan plante de frø jeg har i krydderiskuffen, dem fra knoldfennikel som så skal løbe i stok, eller jeg skal købe frø fra bladfennikel.

Jeg bruger relativt mange fennikelfrø i det daglige, men har ikke plads til mange meter, så jeg vil gerne plante den plante, der giver det bedste udbytte af netop frø.

Hvis alle fennikeltyper producerer lige mange frø, smager de så forøvrigt ens? Og er de lige hårdføre? Kan jeg forvente at en fennikelplante (uanset type) vil blomstre og klare sig godt fra år til år?

Med venlig hilsen
Delenn Gadgaard Ribes, december 2012

Svar

Det var mange spørgsmål om fennikel. Jeg kom til at tænke på en artikel om de tre typer fennikel, som har været bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi for et par år siden. Den har vi fået lov til at bringe her på Havenyt.dk, og heri vil du finde svar på de fleste af dine spørgsmål. Artiklen handler om at kunne hente anissmag året rundt fra fennikel i form af skud, blade og frø. Og det kunne udvide din anvendelse til ikke kun frø, men også skud i foråret og hen over sommeren.

I artiklen gøres der også rede for de tre typers hårdførhed. Knoldfennikel går ofte til i vinterens løb. Bronzefennikel er den mest hårdføre, men sætter mindre frø end de andre to. Knoldfennikel behøver ikke at danne knold før blomstring – hvis du sår den i foråret, vil den varme sommer få den til at gå i blomst uden ret megen knolddannelse. Knoldfennikel til knolddannelse i efteråret skal først sås fra ca. 1. juli. Her undgår man stokløbning.

Smagen af de forskellige typer fennikel kan jeg ikke umiddelbart hjælpe dig med. Den varierer sikkert også fra sort til sort, måske endda fra plante til plante. I artiklen nedenfor står der, at der er stor forskel på anissmagen i skuddene på bronzefennikel. Så du må smage dig frem – eller du kan være heldig, at der kommer kommentarer fra andre, der dyrker fennikelfrø.

Læs artiklen Fennikel som i antikken

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Urteskolen.com

At dyrke spirer, er ved at blive et hit.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Krydderurterne plantes også i staudebed.

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Krydderurter > Hvilken type fennikel skal jeg vælge til at høste frø fra?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider