Spørg eksperterne

Har vores troldpil pileskurv?

Vores troldpil, som er en voksen pil med en del år på roden, visner umiddelbart efter de første blade er kommet. Senere på året står ca. halvdelen af pilen med grønne blade. Grenene bliver mørke i stor pletter og så visner en del af gren og blad.

Der er flere af troldpil træerne i nabolaget som har samme sygdom. Vi bor i Hou ved kysten og vores jord er sandet.

Vi vil gerne beholde træet og tænker på, om vi skal skære alt af indtil selve stammen og så lade det skyde ud igen. Men vi kan se, at de nye skud der kommer i løbet af sommeren også får disse mørke plamager og senere visner de også.

Med venlig hilsen
Claus Jensen, oktober 2002

Svar

Tak for billedet. Lige i det her tilfælde kunne det bekræfte, hvad dine bemærkninger fik mig til at tænke: pileskurv. Det er en svampesygdom, som angriber på samme måde som skurv på æbler, pærer, ildtorn eller røn, men den er nøje knyttet til pil.

Det kan svære besværligt at slippe af med sygdommen, men prøv følgende:

  • fjern det angrebne straks, når sygdommen kan ses.
  • lad ikke syge grene overvintre.
  • fjern om muligt de smittede træer i nabolaget.
  • hold igen med alt, hvad der kan give træet adgang til kvælstof.

Som nævnt er det her ikke nogen forsikring. Der vil sandsynligvis komme nye angreb hvert år, men det bliver næppe nogensinde så slemt som lige i år (den våde/varme sommer).

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Troldpil med pileskurv

Foto: Claus Jensen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Har vores troldpil pileskurv?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider