Spørg eksperterne

Kan man genplante nye brombær på samme sted efter visnesyge?

Mine armenske brombærs overvintrende skud er nu visnet for andet år i træk, men der er igen i år friske nye skud. Det nytter jo bare ikke noget hvis de visner igen næste forår. For mig at se – og udfra jeres beskrivelse – ligner det visnesyge/kranssyge (Verticillium).

Mit spørgsmål er, om jeg bliver nødt til at opgive mit brombærstativ, eller jeg kan plante nye brombær på samme sted, evt. ½ meter forskudt i rækken, så det ikke bliver direkte i samme hul?

Mine tornfrie brombær i rækken overfor er ikke ramt (gid det var omvendt!)

En brombærplante er helt død, mens de to andre endnu sætter friske førsteårsskud. Foto: Jens Pedersen

Med venlig hilsen
Jens Pedersen, juni 2013

Svar

Visnesyge (Verticilium) er som regel medbragt fra planteskolen. Den kan have været der, allerede da man skar stiklinger af moderplanten, eller den kan være overført med værktøj eller jord.

Da brombær tilhører rosenfamilien vil der opstå jordtræthed, når man forsøger at nyplante i de tidligere planters jord. Erfaringen viser, at indplantning af de nye planter et par år før de gamle bliver fjernet kan omgå dette problem. Derfor vil en plantning med ca. en halv meters forskydning sikkert være værd at forsøge.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Kan man genplante nye brombær på samme sted efter visnesyge?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider