Spørg eksperterne

Japansk kirsebær rådner i barken, hvad gør vi?

Vi har et meget gammelt og stort japansk kirsebær træ, som pludselig er begyndt at rådne på stammen nede ved jorden.

Barken er krakeleret og faldet af og det ser råddent ud. Området er på størrelse med en fodbold.

Jeg var ikke klar over de nemt blev ramt af sygdom, men kan ikke huske at det har haft tabt blade eller blomster tidligere.

Dog har det altid haft grene uden blade på, så måske har det alligevel haft sygdom uden vi vidste det.

Spørgsmålet er nu om vi skal fælde det eller om det kan reddes, nu det er angrebet tæt ved jorden?

Med venlig hilsen
Janni Schjerning, januar 2017

Svar

Det lyder dejligt med et stort japansk kirsebærtræ, særligt flot er det jo når det blomstrer.

At barken falder af og at stammen tilsyneladende er begyndt at blive nedbrudt lyder ikke helt normalt. Hvad det præcist skyldes eller om det er virus, det ved jeg ikke. Uden et foto kan det være svært at se om der er begyndende råd i veddet.

Umiddelbart er der ikke noget at gøre ved det, andet end at sørge for at fjerne græs, urter og bladnedfald som er i berøring med området. På den måde sikres bedst tørring af det berørte område, og dermed giver I træet de bedste muligheder for selv at håndtere problemet.

Jeg synes I kan oplagt lade træet blivende stående, såfremt det ikke står et udsat sted eller hvor det vil kunne forvolde større skade såfremt træet kaster store grene af sig eller ligefrem vælter på et tidspunkt. Observer træet og det udsatte område på stammen. Se om det bliver værre samt om der viser sig et svampeangreb. Ellers må I være nødt til at fælde det.

Med venlig hilsen
Martin Theill Johansen
Landskabsarkitekt MDL

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Japansk kirsebær rådner i barken, hvad gør vi?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider