Spørg eksperterne

Hvordan får jeg min kalla til at blomstre?

Jeg har haft et par kalla i krukker i 2 år, men de vil ikke blomstre. De står ude hele sommeren, og om vinteren opbevarer jeg dem frostfrit. Hvad kan jeg gøre for at få dem til at blomstre?

Med venlig hilsen
Ulla Schmedegaard, maj 2008

Svar

Vi har et problem her, for navnet »Kalla« kan bruges om to slags planter. Dels bruges det – korrekt – om arter af slægten Zantedeschia, som er stueplanter, der dog tåler let frost, og dels bruges navnet – lokalt og mindre korrekt – om Calla palustris, der på dansk bør hedde kærmysse.

Det kan med andre ord være lidt svært at udtale sig om spørgsmålet, men plejebeskrivelsen tyder på, at der er tale om Zantedeschia, og derfor drejer svaret sig om planter af denne slægt. Det er afrikanske arter, som lever i sumpe fordelt fra Etiopien til Sydafrika.

Det lyder meget fornuftigt at tage dem ind om vinteren, men det er måske knapt så fornuftigt at lade sumpplanter stå i krukker om sommeren. Dertil kommer, at gødskningen af planterne kan bidrage til at styre dem i retning af bladproduktion i stedet for blomstring. Det sker, når gødningen er for ensidig med et højt indhold af kvælstof.

Rådet må derfor lyde: Sæt planterne i et sumpbed (eller i store, flade skåle, hvor jorden kan holdes våd), og gød dem i løbet af sommeren med en gødning, der har et højt indhold af fosfor. Det kan være en kompost, som har fået tilført en smule »ren« træaske, eller eventuelt superfosfat, hvis man ikke vil afvise at bruge kunstgødning.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan får jeg min kalla til at blomstre?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider