Spørg eksperterne

Hvad kan der vokse mellem opstammede graner?

Jeg har en villahave som ligger placeret på en gammel juletræsplantage. Da vi byggede huset, lod vi en del af juletræerne stå. Nu har vi tyndet ud i dem og stammet dem lidt op og dermed skabt en hjørne af haven med delvis skygge fra nåletræer plus en del nedfaldende grannåle og den oprindelige nåletræs jord (dvs. den er ikke forbedret med kompost eller andet). Hjørnet vender mod nord-øst og er ofte ret forblæst Vi har sat rododendron i lysningerne mellem træerne.

Hvad andet kan man sætte her? Har selv tænkt på blåbær – kan det bruges?

Vi vil gerne have noget bunddækkende, da der ikke skal være græs i hjørnet. Derudover skal der gerne være noget med blomster på om sommeren (ud over rododendron)

Håber I kan hjælpe med lidt inspiration.

Med venlig hilsen
Sabine Karstensen, maj 2015

Svar

Jeg ser af og til sådanne mørke hjørner under gamle graner i landbohaver. Det er hårde odds med skygge, tør jord og vind. Jeg håber, dine rhododendron kan klare det, de trives bedst i læ.

Dit forslag om blåbær er så vidt fint med hensyn til jordbunden. Blåbær trives bedst i sur jord med højt indhold af organisk materiale. Planterne skal dog have så meget sol som muligt, halvskygge går dog lige an. De kræver også et godt læ for vinden, da blåbær ikke tåler udtørring. Især under frugtsætningen må de ikke på noget tidspunkt mangle vand. Planten overlever nok, men frugterne visner.

Jeg kan anbefale følgende bunddækkende stauder og en enkelt prydgræs, der vil kunne klare mosten:

  • Lærkespore, Corydalis (vintergrøn)
  • Storkenæb, Geranium macrorrhizum ‘Spessart’ (vintergrøn)
  • Storkenæb, Geranium phaeum ‘Samobor’
  • Hosta
  • Guldnælde, Lamiastrum (stedsegrøn)
  • Skovfrytle, Luzula sylvatica (stedsegrøn)

Med venlig hilsen
Lone Skjødt
Havearkitekt, Grønne Glimt

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder i potter.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad kan der vokse mellem opstammede graner?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider