Spørg eksperterne

Hvordan får jeg min silkepæon til at blomstre?

De to sidste år har min silkepæon ikke blomstret. Den står det samme sted, som den har gjort i over 10 år. Kan det skyldes, at jorden simpelthen er blevet træt? Jeg har ellers læst, at de netop har brug for at stå i længre tid for at blomstre.

Til foråret har jeg tænkt mig at anlægge et nyt større bed fyldt med silkepæoner, og flytte den gamle herhen, men er der noget galt med den, som eventuelt kan smitte de nye, jeg vil købe?

Med venlig hilsen
Vibeke, december 2004

Svar

Når en pæon holder op med at blomstre, kan der være flere grunde. Der kan være tale om sygdom, men det er sjældent. Det er ofte, fordi den står i for god en jord. Altså den får for meget kvælstof og laver for meget bladmasse i stedet for at blomstre.

De naturlige voksesteder for pæoner er en gruset, noget næringsfattig jord. Når der skal plantes nye pæoner, skal man sikre at der ikke er for meget gødning og kompost, og det kan ofte være en god ide at tilføre noget sand/grus.

Med hensyn til planten som ikke vil blomstre, så grav den op, se om rodsystemet ser sundt ud, gør det det, kan du evt. dele planten, og den skal så nok komme i blomst om et par år.

En pæon skal deles, når den er i vækst, det vil sige en forsigtig deling i foråret og udplantning straks efter. Købte silkepæoner i potte kan plantes det meste af året, men naturligvis er det bedst i forår og tidlig efterår.

I tidsskriftet Praktisk Økologi2/2002 kan man læse rejseartiklen »Fra de vilde pæoners land« om vilde pæoner i Tyrkiet og pæoners krav til voksested.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Stauder i potter.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan får jeg min silkepæon til at blomstre?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider