Spørg eksperterne

Hvordan formerer man juleroser fra frø?

Hvordan behandler man frø af julerosen, så man kan få flere planter

Med venlig hilsen
Anna-Marie Olsen, maj 2006

Svar

I artiklen Julerose skriver Jens Thejsen følgende om frøformering af juleroser:

Frøformering af juleroser

At lave frøformerede planter af juleroser er let og sjovt. For det første kan man selv krydse ved at føre pollen fra de forskellige juleroser v.h.a. en lille, blød pensel. Er man en forsigtig luger, vil der komme små kimplanter under juleroserne, men de færreste har held på denne måde. Derfor skal man høste frøene, inden de falder ud af kapslerne på julerosen. De skal være modne, så man må holde øje med, om kapslerne er ved at åbne sig.

Man sår direkte, medens frøene er grønne. Det er en god ide at så i en bakke med en jordblanding, som beskrevet ovenfor. Læg frøene på jorden og dæk med ½ cm sand. Der vil være en fin spireprocent, men man skal have tålmodighed, det går langsomt med at lave planter fra frø. Når de nye planter har stået i bakken et årstid, er det tiden at prikle planterne ud i potter, så der bliver plads til rodudvikling. Der går en del år, inden de blomstrer, og man finder ud af, om det er en flot krydsning, man har lavet.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan formerer man juleroser fra frø?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider