Spørg eksperterne

Hvor er mine primula blevet af?

Jeg kan ikke finde mine primula. Jeg har en lille gruppe af forskellige primula bagest i haven. Der er hulkravet kodriver, som jeg selv har sået og plantet ud for 2 år siden. Der er udplantede, købte primula, som først har stået inde i stuen og så er plantet ud, der er smukke aurikler og et par andre primalasorter, købt som udplantningsplanter. I foråret blomstrede det hele så smukt – nu i september er der kun nogle få planter tilbage. Hvad kan der være sket? Jeg mener at bladrosetterne plejer at overvintre. Hvis de er visnede bort eller spist af snegle eller larver, kommer de så igen?

Med venlig hilsen
Marie Engling, september 2002

Svar

De burde alle stå med grønne blade nu. Hvis de er helt væk, så kommer de måske ikke igen, da de kun har et lille rodsystem. Det er sikkert tørken her i sensommeren, der har fået dem til at visne ned. Prøv at vande stedet grundigt og se, om der skulle være lidt rod tilbage, så de skyder igen. Måske er det så sent på vækstsæsonen, at de venter til foråret med at sætte nye blade.

Nogle primulaarter foretrækker at stå et letskygget til skygget sted, andre arter trives bedst i fuld sol, men fælles for dem er, at de ikke tåler udtørring. Står de i sol, skal de vandes i tørre perioder. Det kan i meget tørre somre også være tilfældet på mere skyggede voksesteder.

Hvis bladene var ædt af snegle eller lignende, ville der sikkert være små, ny blade at se og rester af de gamle. Snegle æder som regel ikke helt op.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvor er mine primula blevet af?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider