Spørg eksperterne

Hvordan og hvornår frøsår jeg bedst Hibiscus syracus?

Hvordan og hvornår frøsår jeg bedst Hibiscus Syracus? Hvis det er bedst til foråret, hvordan opbevarer jeg så frøene bedst? I køleskabet?

Med venlig hilsen
Pia Ravn, Slagelse, september 2002

Svar

Det er en god grundregel at så frø ud med det samme, når de er modne. På den måde efterligner man naturens egen metode, og det giver som regel de bedste resultater. Derfor bør du så frøene snarest muligt på en porøs, kalket og ukrudtsfri jord – f.eks. i en bakke eller potte. Stil bakken eller potten udendørs, så frøene bliver påvirket af vinterkulden. Det bryder frøhvilen, så frøene kan spire frem, når temperaturen er over 5°. Men hold godt øje med dine frø, for de kan ske at spire ret tidligt, hvis vinteren bliver mild. I så fald må du beskytte de små planter mod nattefrost og udtørring.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Staudemarken

Stauder i potter.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan og hvornår frøsår jeg bedst Hibiscus syracus?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider