Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved larver i sammenrullede rosenblade?

Ja der er i alle mine roser rundt om i haven, flyttet en »kær« lille orm ind, som spiser bladene langsomt, og som »pakker« sig ind i bladene.

Jeg vil gerne vide, hvad jeg gør ved dette.

Med venlig hilsen
Louise G. Nielsen, maj 2010

Svar

På Havenyt.dk har vi en database med skadedyr og plantesygdomme. Her kan man søge på rose, og man vil så få en oversigt over de mest almindelige skadegørere, som hjemsøger roser.

Søgeresultat på rose

I listen vil du hurtigt finde den søde lille larve – der er et billede af et af de typiske sammenrullede blade, hvor larven af Lille rosenbladhveps gemmer sig indeni.

Sammenrullet rosenblad

Inde i det sammenrullede rosenblad kan man finde larven af lille rosenbladhveps. Foto: Karna Maj

Når larven først er der, er der ikke så meget andet at gøre end fjerne bladet med larven eller mase larven. Men der er et par ting, du kan gøre forebyggende – lige nu er det ivigtigt at indsamle og fjerne alle de sammenrullede rosenblade. De skal ikke i komposten, da de her kan klækkes til nye rosenbladhvepse, så problemet bliver endnu større næste år. Desuden kan du sprøjte forebyggende med insektsæbe i maj næste år for at for mindske æglægningen. I øvrigt udvikler angrebet sig sjældent til andet end et mindre antal rullede blade på hver plante.

Det er selvfølgelig ærgerligt allerede i maj at se de ny fine rosenblade blive ødelagte, men desværre er det sådan, at roser sjældent kommer igennem sommeren, uden at de angribes af en eller flere skadegørere – og uden at man kan gøre ret meget andet, end acceptere det og nyde blomsterne alligevel.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør jeg ved larver i sammenrullede rosenblade?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider