Spørg eksperterne

Hvem spiser mine store ærteplanter?

Hvem æder mine ærteplanter? Enkelte er blevet tyve cm høje, men hovedparten er bidt af 5- 10 cm over jorden.

Med venlig hilsen
Preben Lynggaard, maj 2011

Svar

Ærter er eftertragtede i haven. Ærtefrøene kan musene lide, de fremspirende planter ynder duerne at mæske sig med, og selv store planter æder fasaner som en stor delikatesse. Måske kan harer og rådyr også være de ædende

Det gode er, at planterne vil skyde nye skud, når der er så meget af planterne tilbage. Men de nye skud bliver nok også ædt. Fasanen æder først og fremmest de nyeste og mest lækre blade.

Hvis det er fasaner, der er på spil, kan du hegne for dem ved at sætte en snor rundt om rækkerne i en højde på ca. 18 cm. Det er i fasanens brysthøjde, og når den støder mod snoren, går den i en anden retning. Fasaner går rundt i haven, det er sjældent, at de flyver og lander. Metoden er ret effektivt. Jeg bruger det også om kålbede.

Hegn om kålbed mod fasaner.

Her er snor rundt om et nyplantet bed med lækre kålplanter. Hegner jeg ikke, æder fasanene de små blade. Foto: Karna Maj

Det er ikke noget krav, at snoren er rød – men det kan være en fordel, at man kan se den, så man ikke snubler i den. Af samme grund bruger jeg noget, der let går i stykker, hvis uheldet er ude, nemlig gavebånd af den billige slags på store ruller. Hvis køkkenhaven ligger et forblæst sted, kan vinden spille i gavebåndet og give en irriterende larm.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvem spiser mine store ærteplanter?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider