Spørg eksperterne

Hvordan forebygger jeg angreb af bønnefluen?

Jeg har i det seneste nyhedsbrev endelig fundet ud af, hvad det er, der gør det af med mine bønneplanter – bønnefluelarver. Jeg har bøvlet med dette problem i flere år nu – hvad skal jeg stille op? Jeg planter bønnerne et nyt sted hvert år, men lige lidt hjælper det.

Med venlig hilsen
Lotte Molbech, juni 2011

Svar

I følge Planteinfo.dk kan man forebygge problemet ved at overdække bønnebedet med fiberdug til planterne har nået en god størrelse.

Men det er selvfølgelig forudsat, at der ikke allerede er larver i jorden, når der overdækkes. Bønnefluer lægger ikke kun æg i bønnefrø/planter, men også i jord med et stort organisk indhold, f.eks. kompost eller husdyrgødning, som er under nedbrydning. Det kan derfor være en god ide at planlægge, at det kommende bønnebed ikke er dækket af organisk materiale i foråret. For at holde jorden dækket frem til såning i juni, kan man så nogle rækker med spinat, som man kan nå at høste inden, jorden bliver varm nok til at så bønner, normalt først i juni. Angrebet er værst i kolde, våde perioder, så prøv at så igen her omkring 1. juli.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan forebygger jeg angreb af bønnefluen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider