Spørg eksperterne

Små skadedyr suger på bladene – hvad kan jeg gøre?

Stort set alt i min have er angrebet af flyvende insekter, der laver hvide pletter på bladene, og til sidst er bladene næsten helt hvide.

De ligner ikke mellus, trips eller andet, jeg kan finde beskrivelse af. De er ca. 3 mm lange og slanke. De, der sidder på undersiden af bladene, er lyse og flade, mens de, der flyver op fra planten, når man rører den er lysegrønne og flade på den høje led. Det er især roser, brombær, stikkelsbærkiwi og krydderurter, der er værst ramt. Helt utroligt, har de nærmest taget livet af min mynte og min timian i potte, men også fritvoksende planter er ramt.

Med venlig hilsen
Lene Aagerup, oktober 2013

Svar

Beskrivelsen af dyrene, deres opholdssted og sporene efter deres sugen på bladene passer fuldstændigt med cikader. I modsætning til de cikader, man kan opleve i Sydeuropa, er disse – som det også beskrives – ganske små og meget letvingede.

De findes overalt i den danske natur, og det, at de er så sky og hurtigt lader sig jage op, betyder, at der i realiteten intet kan gøres ved dem direkte. Derimod kan man skåne og værne om deres naturlige fjender (især edderkopper, rovbiller, rovmider og sangfugle). Det vil ikke fjerne problemet, og tørre somre som den, vi netop har haft, vil altid forværre det.

Mynten og timian’en skal dog nok overleve, og det samme gælder alle de andre planter, som har været ofre for cikadernes fødeindtagelse.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Små skadedyr suger på bladene – hvad kan jeg gøre?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider