Spørg eksperterne

Hvad er det for små »myg« der har etableret sig i min basilikum?

For 2 uger siden købte jeg en basilikumplante, som jeg har plantet om. Den står fin og flot indenfor, og bladene er rigtig pæne – indtil for nyligt. Det ser ud som om der er nogen der spiser bladene. Samtidig flyver nogle små dyr omkring planten. De ligner små myg, men de hverken stikker eller summer. Er det dem eller noget andet der spiser af bladene, og hvad skal der gøres for at stoppe det.

Med venlig hilsen
Morten Andersen, april 2003

Svar

For præcist at afgøre hvilket insekt der er tale om, har jeg brug for at vide, hvordan symptomerne præcist ser ud på bladene (minerede gange, larver, æg – alle symptomer) og hvilken størrelsesorden »myggene« har. Er de hvidlige og flyver de primært op ved berøring (mellus = hvide fluer) eller sorte med jævn sværmeri omkring bladene osv.

Bladskaderne kan ikke skyldes sørgemyg, da disse lever i potten af døde rødder og plantedele. Minerfluernes larver laver gange og hule felter i bladene. Trips kan lave blanke, skinnende felter i bladvævet. Mellus er primært under mistanke; prøv her at se efter æg og larver på de nederste blade og om insekterne ser trekantede ud i hvilestilling. hvis ja, kan planten spøjtes med insektsæbe og skylles med vand.

Det kan, når sommeren rigtig sætter ind efter 15 juni, muligvis være løsningen at udplante i en større potte og lade planten stå ude. Hvis sommeren bliver god (!) kan gode vækstforhold, god jord med plads i potten stimulere planten samtidig med, at mariehøns og andre rovinsekter bidrager til regulering af bestanden.

Skal planten blive inde, kan det være mere besværligt at få bugt med insekterne, når de først har etableret sig. Er der tale om mellus, kan de og har sikkert spredt sig til andre planter.

Basilikum er, som andre krydderurter normalt ikke specielt modtagelige for skadedyr på grund af de sekundære indholdsstoffer, der netop giver aroma. Lus kan dog være et problem.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er det for små »myg« der har etableret sig i min basilikum?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider