Spørg eksperterne

Hvordan virker sneglenematoder?

Kan man købe en pakke med nematoder til at blande med skivede agurker plus lidt vand til bekæmpelse af dræbersnegle? Så vidt jeg ved, er nematoder nogle orm, der angriber urterødder samt andre grøntsagsrødder under jorden.

Med venlig hilsen
Karen Lauesen, maj 2003

Svar

Nematoderne mod snegle uden hus (Nemaslug) er mikroskopiske rundorme beslægtet med de nematoder, som man kan finde som skadelige på kartofler og rødder af dyrkede planter.

Det er som sådan ikke nematoderne, der slår sneglene ihjel, men derimod nogle bakterier, som de bærer på, og som frigives i sneglene, og det er også dem der får sneglene til at stoppe med at æde vore planter.

Der er lavet end del videnskabelige forsøg med Nemaslug-produktet, især mange mod almindelige snegle, som også kan æde afgrøderne, og som er et større problem end dræbersnele i mange lande. Sammenlignet med Metaldehyd (Mesurol-sneglegift – som ikke er godkendt længere), har Nemaslug en langt bedre effekt efter 1 måned. (ca. 10 gange bedre effekt, målt på levende snegle). Sammenlignet med Ferramol er der også
en bedre effekt efter 28–42 dage, mens Ferramol virker bedst den første uge. Dette berettiger måske den højere pris på Nemaslug.

Effekter på dræbersnegle kan jeg ikke give i tal, men jeg kan fortælle at kun meget få kunder har meldt tilbage at det ikke har virket.

Nu er det jo ikke sådan, at man slår alle snegle ihjel, blot fordi man bruger Nemaslug eller Ferramol 1 gang. Alle skadedyr vender tilbage efter en periode afhængig af vejret, og man må nok påregne at skulle genbehandle efter 2–3 måneder.

Jeg vil vende tilbage, når vi har flere forsøg/data på dræbersnegle.

Med venlig hilsen
Erik Hansen
Biolog, EWH BioProduction

Kommentarer

Der er 12 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan virker sneglenematoder?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider