Spørg eksperterne

Hvordan får jeg hindbærsnudebiller væk fra mine jordbær?

Hvad kan jeg gøre for at få de snudebiller væk, der gnaver blomsterknopperne over i mit jordbærbed? Helst uden brug af sprøjtemidler.

Med venlig hilsen
Christian Apostoli, maj 2002

Svar

Hindbærsnudebillen angriber også hindbær, men har størst forkærlighed for jordbær.

Det er hunnen, der gnaver karstrengene over i de knopper, hvor hun har lagt æg. Blomsterknopperne hænger derpå slapt ned. Du kan indsamle disse knopper med stængel og uskadeliggøre dem, inden larverne klækkes, og vil dermed få et mindre antal hindbærsnudebiller næste år.

Med gule fangplader med lim kan du indfange en del af de voksne hindbærsnudebiller i foråret. De bliver først aktive ved temperaturer over 18° C. De voksne snudebiller spiser unge skud og blade på jordbærrene. Sprøjtning med udtræk af rejnfan lige efter bærhøst på både jord og planter skulle have en effekt (300 g friske rejnfan til 10 l vand).

Billen overvintrer i jorden under dødt plantemateriale.

Forebyggende skulle jorddække og dække med specielt bregner være godt – ingen opgivelser, hvorfor bregner skulle virke. Bregner udlægges i forår og efter høst.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan får jeg hindbærsnudebiller væk fra mine jordbær?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider