Spørg eksperterne

Hvordan kommer jeg japansk boghvede til livs?

Jeg har i mange år været plaget af en tilbagevendende plante i mit lille køkkenhavebed på ca. 25 m². Halvdelen af dette bed bliver hvert år kvalt af denne plante. Jeg fik engang af vide, at den hedder »Japansk hvedeklim/kim«, men er ikke sikker. Den begynder at dukke op nu (slutningen af marts), med røde apargeslignende skud, og vokser indtil flere cm om dagen. Hvis jeg ikke knækker toppen af dem hele tiden, kan de blive 2–3 meter høje. De ligger med vandrette rødder i jorden, og skyder så op fra disse rødder i hundredevis. Et år fik jeg gravet mange af de lange rødder op, men det hjalp ikke. Stænglerne bliver sprøde og hule inden i, og jeg har prøvet at hælde ren syre i sådan en stængel uden held. De er meget dekorative på rette sted med deres grønne storbladede løv, men ikke i mit lille bed. Hvad kan jeg gøre for at komme dem til livs.

Jeg beklager at jeg ikke kan oplyse deres rette navn, men håber at I kan gennemskue, hvilken slags plante det er.

Med venlig hilsen
Jannie Salsø, Samsø, marts 2003

Svar

Det må dreje sig om japansk boghvede – en imponerende staude med medicinske egenskaber. Det er en plante, som man skal holde sig fra livet, men desværre kender jeg ikke noget nem måde. Jeg skal selv i krig med at fjerne en meget stor en af slagsen i min nye have, og regner med at genere den mest muligt med at klippe, grave og evt. afdække indtil een af os opgiver ævred.

Med venlig hilsen
Susanne Mørk-Jensen
Agronom, Susannes have

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Hvordan kommer jeg japansk boghvede til livs?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider