Spørg eksperterne

Kan salt bruges som forebyggende ukrudtsbekæmpelse?

Jeg har et ret stort areal med meget ukrudt der skal fjernes. Jeg har hørt, at man kan komme salt på jorden, når ukrudt er fjernet. Er det rigtigt, eller er der andre og bedre måder at komme ukrudten til livs? Jorden skal ikke tilplantes eller andet. Ukrudtet skal bare væk for syns skyld. Hvad kan jeg gøre, for at det ikke kommer igen i store mængder?

Med venlig hilsen
Rasmus Just, april 2002

Svar

Her er der tale om et areal, som man ønsker at holde helt fri for planter – eller sådan kan det i hvert fald forstås? Først er der det grundlæggende, at det er og bliver unatur, når man holder arealer fri for planter. Den »forkerte« situation er ukrudtet hurtigst til at reagere på, så kort og godt: bar jord skaber ukrudtsproblemer!

Men når det er sagt, findes der – som du antyder – i virkeligheden kun én metode til at holde ukrudt væk, så det bliver væk, og det er at gøre plantevækst umulig. Det kan man ganske rigtigt gøre med køkkensalt, men også med en hel række andre salte. Hele hemmeligheden består i at hæve mængden af opløst stof i jorden så meget, at vandet trækkes ud af rødderne på enhver plante. Det udtrykkes ved en målingsværdi, som hedder ledetallet (lt), og når det bliver højt nok, dør al plantevækst. Det er i virkeligheden også det, som dræber vores bytræer, når trafikken skal have sit vintersalt.

Saltskaden skal dog fornys med jævne mellemrum, for den bliver flyttet nedad i jorden ved udvaskning efter regn. Om man så ønsker at gøre det, se det er jo en anden sag.

Se desuden »Salt og eddike som ukrudtsgift?«.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Kan salt bruges som forebyggende ukrudtsbekæmpelse?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider