Spørg eksperterne

Hvad kan jeg gøre ved ukrudt i hindbærbed?

Jeg har et 2 år gammelt hindbærbed, som jeg har meget svært ved at holde fri for skvalderkål og græs. Jeg har forsøgt mig med at lægge halm ud, men det spredte mine høns meget hurtigt. Kan jeg med fordel plante noget bunddække, evt. noget der blomstrer?

Med venlig hilsen
Dorte Leerbek, juni 2002

Svar

Der er to metoder, der kan bruges i den situation, du beskriver her: den lette og den besværlige. Den lette går ud på at holde ukrudtet klippet resten af sæsonen og så plante forskellige stauder ind i den græsplæneagtige grønsvær, som opstår. Du kan f.eks. plante daglilje, funkie, forglemmigej, brunelle, sibirisk iris og slangeurt. Denne metode vil betyde, at der stadigvæk vil være ukrudt at finde i bedet, men de robuste stauder vil tiltrække sig al opmærksomhed.

Den besværlige metode består i at tage hindbærplanterne op, når bærrene er høstet i august. Derefter renser du rødderne meget omhyggeligt for ukrudt, og bagefter planter du hindbærrene i et nyt bed. Samtidig kan du så plante de stauder, som allerede er nævnt. Denne metode giver et mere »rent« udtryk, som mange haveejere foretrækker, men stadigvæk med en blomstrende bund.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Hvad kan jeg gøre ved ukrudt i hindbærbed?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider