Spørg eksperterne

Hvordan begrænser vi nøkkeroserne i havedammen?

Vi har en større sø/dam i vor baghave på ca. 60 gange 70 meter omkrandset af varierende bevoksning med tre mindre ligeledes bevoksede øer. Vores problem er, at nykkeroserne i søen konstant breder sig og idag dækker omkring 80% af søens areal.

Har I gode forslag til hvordan, vi kan standse udbredelsen/reducere mængden af nykkeroser – gerne uden for meget manuelt arbejde, da de jo dækker et forholdsvis stort areal.

Med venlig hilsen
Knud Kurtzmann, august 2003

Svar

Det er nok ikke så enkelt at finde en arbejdsfri metode, når disse smukke planter bliver for påtrængende. I sidste ende kan problemet kun løses ved, at man fjerner de rodstokke, som rummer oplagsnæringen. Derfor er der egentlig kun to tidspunkter, der er brugbare: dels i sensommeren, hvor vandstanden ofte er meget lav, så rødderne er lette at nå, og dels om vinteren, hvor isen giver muligheder for at stå sikkert og godt, mens man fisker rødder op (f.eks. med en kloakrenser).

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Karma Shop DeLuxe

Nyd den stille rislen af vand.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Vand i haven > Hvordan begrænser vi nøkkeroserne i havedammen?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider