Tips og ideer

Ril en rille

Vi kender det allesammen – forårsfornemmelsen i kroppen. Udenfor er jorden i køkkenhaven gjort klar til såning, frøposerne er gransket og ordnet i rækkefølge, vejret er tilpas stille og lunt – det bare om at få frøene i jorden.

Rækkeopriller

Men hvis man hører til dem, der flytter snor og riller op for hver eneste række i sin dejlige store køkkenhave, kan man alligevel køre træt i det. Det gjorde jeg i hvert fald, indtil jeg kom i tanke om noget fra planteskolen, hvor jeg arbejdede – nemlig en række-opriller. I princip og udformning er den ganske enkel og man behøver heller ikke at være snedker for at lave en selv. Den er bare en slags langskaftet rive med et meget bredt hoved og store flytbare tænder.

Sådan laver du en rilleopriller

Oprilleren laves af en lægte på ca. 1,75 cm – eller afpasset efter evt. bedbredde. I lægten borer man 8 mm huller med f.eks. 10 cm afstand. Man kan nu montere tænder, så man får en passende rækkeafstand. Tænderne er 8 × 150 mm bolte, som spændes fast med spændeskive og bolt. Rillerne kan laves i forskellig dybde og bredde ved hjælp af rørstumper i passende længde og tykkelse, der sættes på boltene. Boltene monteres nedefra, så rørstumpen sidder mellem bolthovedet og rivehovedets underside, hvorefter spændeskive og skrue sættes på ovenfra.

Med sådan en opriller behøver man kun at sætte snor en gang for hvert bed. Når man trækker skal oprillerens yderste tand være lidt indenfor snoren, så man ikke kommer til at skubbe til den – ellers bliver rækkerne ikke lige. Ved anden træk, kan man bare sætte oprillerens yderste tand i den sidste rille.

– Bob Nicholsen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Landsforeningen Praktisk Økologi

Dyrk efter økologiske principper

Solsikken

Alt til den økologiske have

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Biodynamisk Landsforening

Vil du have hjælp fra kosmos

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Dyrkningsmetoder > Ril en rille

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider