Tips og ideer

Brug gamle bilfjedre til tomatstativer

Jeg har altid en masse bøvl med at binde minde krukketomater af sorten Tumbler op. Opbinding er nødvendig, da de forholdsvis spinkle busktomater bærer på en enorm vægt af tomater. Jeg har hidtil klaret det med et virvar af pinde og snore, men har tænkt, at der måtte findes noget mere velegnet. Det er i øvrigt svært at få pinde til at stå godt nok fast i selv en ret stor krukke.

I dag faldt mine øjen så på nogle gamle bilfjedre omme bag ved udhuset. De har en passende højde, selv når de er sat et stykke ned i jorden. Deres spiralform gør, at man faktisk kan dreje dem ned i jorden. Med en tredjedel nede i jorden står de tunge bilfjedre, som er af massivt jern, fint fast. Hvis man planter tomatplanten inde i dem, vil sideskuddene vokse ud igennem og blive understøttet. Måske skal de have en snor. Men det må komme an på en prøve. Måske er der andre, som har lyst til at prøve ideen.

Desværre viste det sig, at min mand har planer med sine gamle bilfjedre – han bruger dem til knivsmedning. Jeg har dog fået lovning på de to, der er pænt rustne, og han mener, at vi kan få fat i nogle flere hos en mekaniker, da det er noget, som der bliver skiftet en del af, når de knækker i nederste spiral.

Bilfjedre

Bilfjedre med muligheder. Foto: Karna Maj

Bilfjedre

En prøveopsætning af »tomatstativet« i en af de store krukker til tomater. Foto: Karna Maj

– Karna Maj

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Genbrug > Brug gamle bilfjedre til tomatstativer

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider