Tips og ideer

Lav et kompostsold med udskiftelige net

Inspireret af artiklen Kompostsold lavede jeg i går et sold ud af nogle aflagte hylder fra en af de velkendte, billige stigereoler, samt nogle gamle hjørnebeslag i forskellig størrelse. Altså de forhåndenværende søms princip!

Kompostsold

Kompostsoldet med udskiftelige net – set udefra. Foto: Martin Larsen

Men som billederne viser, har jeg udvidet soldet med den finesse, at man kan udskifte nettet for at opnå forskellige maskestørrelser. På selve rammen er nemlig med en hæftepistol påsat et stykke plastikbetrukket hegnsnet, der med sin maskestørrelse på ca. 10 cm i sig selv ikke kan bruges til andet end at frasorte større grene og kviste. Fidusen er så, at man kan lægge forskellige net direkte oven på det grovmaskede hegnsnet. På billederne har jeg brugt et stykke hønsenet, hvis bredde jeg i øvrigt har dimensioneret rammen til. Den passer nemlig akkurat til trillebøren. For at nettet ikke svipper op af sig selv, har jeg skruet nogle skruer halvt ind i rammens inderside. Nettet krænges så blot forbi skruerne. På den måde kan man skifte nettet på nogle få sekunder – og snedkerarbejdet behøver man kun lave én gang! Og så fylder det jo det mindre i vores efterhånden godt proppede skur…

Det tog omkring halvanden time at lave soldet.

Kompstsold

Kompostsoldets inderside. Foto: Martin Larsen

– Martin Larsen

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Fragtfrit kompostorme

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Kompost > Lav et kompostsold med udskiftelige net

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider