Tips og ideer

Faste bede i køkkenhaven og drilsk ukrudt

Alle ved at noget ukrudt ikke må komme i komposten, da det så bliver fordelt i hele haven. Men hvor skal det så hen?

Jeg har i min køkkenhave faste »højbede«. (De er højere end stierne, og de bliver, hvor de er, ingen træder i dem, men de er ikke kantet med noget materiale). Mellem bedene har jeg gange af jord – og her kommer det med det drilske ukrudt ind – særligt rapgræs.

Når jeg luger bedene, tages alt det drilske ukrudt først – og smides på havegangen. Derefter hakkes alt det ukrudt om, som gerne må gå i komposten – eller blive på jorden. Det drilske ukrudts frø spirer så på havegangen. Her er den nem at aflive med hakkejern, gasafbrænder eller håndlugning. Jeg er ikke alt for grundig, for jeg mener at opleve, at ukrudtsgangene med fladekomposteringen bidrager til mikroklimaet ved mangfoldighed og konstant føde til regnorm o.l.

På denne måde har min køkkenhave ændret sig fra noget græsplænelignende det første økologiske år til en køkkenhave, hvor der kun er få drilske ukrudtplanter i bedene.

– Gitte Tjørnehøj

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Tips og ideer > Ukrudt > Faste bede i køkkenhaven og drilsk ukrudt

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider