Arrangementer

Åben Vild Have 2022 – hos »Fridas Have« i Fuglebjerg

Besøg Fridas Have – 3 hektar med have, dyrehold, marker og blomsterproduktion

Her er permakulturbede, »ukrudt« (som vi bruger), marker med vildtvoksende arealer, græsarealer i haven, der får lov at vokse vildt, gamle træer, interplanting og meget mere.

Vi har 3 hektar, som aldrig har været sprøjtet. Al jord er under omlægning. I Fridas Have produceres kemifrie snitblomster som et alternativ til konventionelle blomster. Her er kartoffel- og squashpermabede, køkkenhave, drivhus, to søde gårdhunde, to (øko) moskusænder med ællinger, ti (øko) får af racen skudde (middelalderfår, og vi har en af de kun fire besætninger, der findes i Danmark). Haven indeholder desuden kompost, regnvandsopsamling og besøgshave.

Fridas Have ligger utroligt naturskønt op mod iskælderskoven ved Tystrup Sø på Sydvestsjælland. Haven er 50–75 år gammel med mange gamle spændende træer og lille æblelund.

NB! Andre hunde er ikke velkomne, desværre.

Dato: Lørdag den 20. august 2022 kl. 10–15
Sted: Hestehavevej 3, Vinstrup, 4250 Fuglebjerg
Arrangør: Fridas Have v/Dorte Bruhn
Pris: Gratis
Hjemmeside: www.fridashave.dk

Her er du: Forsiden > Arrangementer > Åben Vild Have 2022 – hos »Fridas Have« i Fuglebjerg

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider