Arrangementer: Karen

August

Åben Vild Have 2022 – hos Karen i Roskilde

Velkommen i en lille rækkehushave med plads til både det vilde og det dyrkede

En lille have, der består 10m2 forhave og 40m2 baghave. I forhaven er der flerårige blomstrende planter, de fleste spiselige. Jeg tilstræber at have noget, der blomstrer sæsonen igennem. Det er en blanding af vilde planter og forædlede arter.

Baghaven er tilplantet ud fra de samme principper som forhaven, men med lidt andre arter Den er frodig med mange store vækster, f.eks. lægealant, tusindstråle, rabarber, asparges, ribs, solbær og hindbær. Her er også en kæmpehyld – smuk i forsommeren og elsket af fugle. Dertil et stort bed med citronmelisse, katost, vild oregano, zikorie, febernellikerod, kvæsurt, klokke, og salvie, som summer af liv sommeren igennem. Her er også spiselige, grønne løgplanter, stolt Henriks gåsefod, slyngspinat og kvan.

Haven indeholder også tre bede med et-årige grønsager, et lille »drivhus« med tomater og en regnvandstank. Jeg bruger kompost og jorddække med fintskårne brændenælder + nældevand.

Jeg forsøger at have så mange forskellige ting som muligt på få kvadratmeter. Mit hus og min have er en del af bofællesskabet Kæphøj, hvor vi har høns, nogle højbede og mange frugttræer og buske.

Haven er åben 20. og 21. august kl. 11–14

Dato: Lørdag den 20. august kl. 11 – søndag den 21. august 2022 kl. 14
Sted: Låddenhøj 65, 4000 Roskilde
Arrangør: Karen
Pris: Gratis

Her er du: Forsiden > Arrangementer >

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider