Arrangementer: Mette

August

Åben Vild Have 2022 – hos Mette i Gislinge

Velkommen i min landbohave med plads til det vilde

I forhaven er der græs, der vokser – jeg forsøger at gøre jorden her mere næringsfattig. Baghaven er staudebede med blanding af hjemmehørende planter og traditionelle stauder. Kvas inderst i haven, og der er også skovbrug. Intet fra haven er kørt bort i 20 år.

Haven har en meget stor biodiversitet og indeholder desuden kompost, høns og permaagtige bede.

Instagram: @mettemallinghansen

Dato: Lørdag den 20. august 2022 kl. 9:30–15:30
Sted: Sandbyvej 5, 4532 Gislinge
Arrangør: Mette
Pris: Gratis

Åben Vild Have 2022 – hos Mette i Jystrup

Besøg en stor, smuk og blomsterrig landbohave, hvor det vilde smelter sammen med det mere parklignende.

Haven ligger op til et lille stykke natur og et naturligt vandhul. Der er en glidende overgang mellem min have, hvor vi færdes, og naturen. Det vilde får ofte lov til at snige sig ind i den mere styrede del af haven. Jeg deler ofte jord og næring med de vilde og selvsåede arter og planter.

Der er også en køkkenhave som eksisterer sammen med stauder, enårige og vilde arter. Jeg har også høns, regnvandsopsamling og kompost.

Dato: Søndag den 21. august 2022 kl. 10–17
Sted: Oldenvej 25, 4174 Jystrup
Arrangør: Mette
Pris: Gratis

Åben Vild Have 2022 – hos Mette i Vejle

Velkommen i en MEGET blomsterrig villahave

Her er både vilde planter og kulturstauder – en blanding løg, stauder og etårige. Vi lægger stor vægt på diversitet af både planter og insekter/dyr. Der er blomster stort set hele året, og alle bede er helt tilgroede (bortset fra køkkenhaven). Det giver et meget rigt insektliv. Vi har store og små træer og buskads – også frugt og bær. Der er en del dødt træ liggende stående og kvasbunker flere steder. Vi har mange fuglekasser og insektbo. Græsset bliver klippet, men blomster, der kan tåle det, får lov at brede sig.

Vi lægger stor vægt på kompost (kompostanlæg), har regnvandsopsamling og vi har 5 høns. Vi har lidt køkkenhave, som dog har tendens til at blive lidt vild. I blomsterbedene kommer der også en del spiseligt.

I haven er der desuden et kompostanlægget med seks rum. Grunden er 800 m² i et almindeligt villakvarter, og vi kan plukke buketter ind stort set hele året.

Dato: Søndag den 21. august 2022 kl. 10–16
Sted: Anemonevej 2, 7100 Vejle
Arrangør: Mette
Pris: Gratis

Her er du: Forsiden > Arrangementer >

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider