I byen bor pigens familie med kat,
som er væk fra huset hver eneste nat,
den sover om dagen i vindueskarmen,
totalt ligeglad med børnenes larmen.
Hos mormor, der løber hønsene rundt
i en lukket gård, det er dem ikke forundt
at løbe frit ud og ind ad naboens have,
morfar siger, de ikke engang må lave
huller i køkkenhaven, mormor passer,
fordi det er der, de helst ligger og gasser
sig, lige midt i de flotteste rækker
tager de et støvbad, og så fortrækker
de hen i nærheden af småbitte planter,
der lige er sået, og fluks de henter,
dem alle op af jorden igen,
sluger dem, og derpå fiser de hen
og lægger æg et helt tredje sted,
mormor – hun er slet ikke med
på, at det kun er sjov det hele,
hun synes ikke, at alt det levende må dele
hele haven fra forår til sommer,
ej heller alle de fugle, der kommer.
Men pigen, der elsker alle dyrene, så gerne
at hønsene, som har en lillebitte hjerne,
kunne gå ind i huset ligesom katten
og sove i køkkenet hele natten,
for så ku’ man ligge og høre dem klukke
i mørket, hvor man helst skal huske at slukke
alt lyset, så mormor og pigen kan sove
til lyden af regnen, der løber ned i tove
imens hun drømmer sødt om katten,
der løber og leger i byen om natten.
Foto: Kirsten Dietrich
Søg i forhandlerguiden:
Lad dig inspirere på hjemmesiden
Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have
Her er du: Forsiden > Inspiration > Haveliv > Et barn fra by og land
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…