Forum

Kommentarer til »Bladbede – til nytte og pryd«

På denne side finder du kommentarer til teksten Bladbede – til nytte og pryd. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Hoffmann, 14. juli 2019 kl. 18.43

BLADBEDER / GÅ I STOK / VÆRE HURTIG:
Hej Mia.
I artiklen om bladbeder skriver du i afsnittet 'Frøsætning': "Bladbede er toårig og går tidligt i frø året efter, den er sået. Man skal derfor være hurtig i forårsmånederne, for planten når ganske vist at sætte en hel del nye blade i løbet af marts/april, men skyder også meget hurtigt i vejret og eksploderer i et festfyrværkeri af frøstande på en meget kraftig og uspiselig stængel, der gør mest gavn i komposten."
- Hvad mener du med at man skal være hurtig?
- Hvad skal man gøre (andet end at plukke de nye blade)?
- Er det det alt, den giver som "2-årig" (bortset fra frø)?
- Søger ikke 'årsag' men handelemulighed før det indtræffer...
MVH Ulla
PS: Samme spørgsmål vedr. min Palmekål - har heller ikke her fundet anvisning på handling i foråret, før det indtræffer...

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mia Stochholm, 16. juli 2019 kl. 16.31

Hej Ulla

Tak for din kommentar - hermed svar:

Bladbeder sås i april/maj og kan høstes af fra midt på sommeren og helt indtil, der kommer hård frost. Året efter de er sået, går de i stok og mister spiseværdi. Det med at være hurtig henviser til, at man skal være hurtig det følgende forår, hvis man vil nå at høste lidt blade, førend frøstanden tager alt kraften fra planten, og der ikke længere er blade at høste. Der findes flere varianter af bladbede, og nogle kan stoppes i at sætte frø, hvis man klipper stokken af. Det er ingen garanti, derfor bør man så nye år efter år, hvis man vil høste store blade fra bladbeder hvert år. Jeg har dog erfaret, at hvis man sår bladbeder som efterafgrøde i august måned visner den ikke ned i samme grad som de tidligt såede, og der vil være bladbeder at høste det meste af vinteren og foråret.

Angående palmekål så er den også toårig. Hvis ikke den dør i løbet af vinteren sætter den blomsterskud på lange stængler om foråret. Disse stængler kan tilberedes som asparges og er ganske lækre. Efter blomstring er planten færdig med yde, og må komposteres. Der findes efterhånden flere flerårige kåltyper på markedet, som kan høstes af år efter år. Alle disse er bladkål.

Jeg håber ovenstående besvarer dine spørgsmål, ellers er du velkommen til at spørge igen.

Mange hilsner Mia

Nyt svar til emnet »Bladbede – til nytte og pryd«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Bladbede – til nytte og pryd«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider