Skovvalmue er en graciøs blomst, som vokser stort set, hvor den kan komme til det – her mellem mur og dør.
Den er dog smukkest i halvskygge, gerne mod en baggrund i skygge.
Eneste ulempe er, at den spreder sig mere end villigt med frø, og etablerede planter er svære at udrydde igen.
Den mest almindelige har gule blomster, men der findes også en orange.
Stedsegrønne hække kan plantes sidst i april, og de behøver ikke altid at være lige. Se disse bugtede takshække i den lille staudehave ved Odense Slot (ligger lige overfor Odense Banegård). Her har man valgt at plante takshækken i bløde buer, og det giver et helt andet udtryk. Det giver samtidig mulighed for at lave siddepladser med mere læ inde i buerne, og det giver mere spændende bedformer, når stien også slynger sig.
Både de hvide, gule og blå anemoner er glimrende som haveplanter. De kan plantes som bunddække enten alene eller sammen med andre skovbundsstauder som liljekonval, skovmærke og majblomst.
Her er du: Forsiden > Inspiration