Havenyt uge 18, 2015

Vi mangler her i de sidste aprilsdage varme, som for alvor kan sætte gang i alt det såede og satte i køkkenhaven. Regnen har vi fået, og der er mere i vente i ugens løn, så jorden er nu igen dejlig fugtig.

Aspargsene er på vej op, men væksten kommer ikke rigtig i gang, før det bliver lidt varmere. Måske kan vi høste de første asparges i løbet af ugen. Rabarber er der til gengæld mange af nu, og rabarberkompot er rigtig forårsmad. Og vi kan glæde os over igen at kunne være selvforsynende med flotte forårsbuketter ude fra haven.

Vi er på vej ind i maj måned. Det er en af årets dejligste måneder i haven med udsprungne lysegrønne hække, træer og buske, blomstrende frugttræer med lyden af summende bier, og et væld af tulipaner og blomstrende stauder. Og i køkkenhaven spirer og gror det i alle bede, og væksten næsten eksploderer den kommende måned.

Men lige nu er det ikke ligefrem majtemperaturer, det er koldt og regner, og hele ugen får vi kolde nætter, mange steder er er risiko for tæt på eller under frysepunktet. Er tomatplanter og andre kuldefølsomme planter nået ud i drivhuset, er det en god ide at tage dem ind for natten igen. Selv dagene kan være så kolde, at det er bedre, at planterne bliver indenfor. Mange dage når temperaturen ikke over 10°, hvis ikke solen skinner. Tomat- og chiliplanter kan direkte gå i vækststandsning, hvis nattemperaturen kommer under 8° C, og de vokser langt bedre ved højere nattemperaturer. Hvis man har kartofler, som er kommet op, så hold også øje med risiko for nattefrost, så de kan dækkes i tide.

Salgsstativerne bugner allerede med forårsblomster, så man bliver fristet til at plante krukker til med sommerblomster, men vent på lidt lunere vej. Det er tid for at så sommerblomster direkte på friland og sætte georgineknolde derude. Tidspunktet er dog afhængig af, hvor sen nattefrost, man plejer at have i sin have, og vejret taget i betragtning. Vi er kun ved indgangen til maj, så man kan snildt vente 1–2 uger.

Så sommerblomster direkte på friland

Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter. Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god ide at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. Bare nogle få poser frø kan give blomsterbuketter til hele sommeren. I artiklen Sommerblomster til snit kan man finde de egnede arter. Sommerblomster pynter også mellem køkkenhavens mange grønne rækker. Eller gå på opdagelse i frøfirmaernes mange, mange arter og sorter af sommerblomster- find links til dem i vores forhandlerguide

Man skal helst så frøene i let fugtig jord og helst på et tidspunkt med udsigt til overskyet vejr eller regnbyger, da jorden ikke må tørre så meget ud inden fremspiring, at spiringen mislykkes.

Skal – skal ikke plante sommerblomster ud

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for temperaturer helt ned omkring frysepunketet i denne uge de fleste steder.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis der er udsigt til nattefrost, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.

Man kan også købe sommerblomster og egnede stauder til krukker og kasser i netbutikkerne. Du finder dem her i forhandlerguiden under Udplantningsplanter og Planteskoler og havecentre

Sæt georginer på friland – i maj

Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde i jorden på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem, eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost i maj.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved evt. frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost.

Småt med både friske og gamle grønsager fra haven

Selvforsyning er blevet moderne, men ikke med samme alvor som tidligere, hvor man skulle leve af det, man dyrkede. Dengang var det engelske udtryk The Hungry Gap alvor. Maj er den måned med mindst mad i haven – der er ikke meget at hente derude af nyt spiseligt ud over persille, purløg og rabarber. Måske er der stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken. Ny blomsterskud på gamle kålplanter er også en delikatesse, såkaldte kålskud – læs Camilla Plum artikel herom

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første asparges fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede havner på restauranter, så vil man have danske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små listige steder med grønsager til salg.

Varme og væde skal der til, førend aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i de fleste haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler sidst i maj, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem til, hvis nattefrosten pludselig kommer tilbage – det kan komme tæt på sidst på ugen. De vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost. Har man startet med kartoffelpotter indenfor føst til midt i marts, så er der nu ved at være kartofler på størrelse med hasselnødder.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes ude under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til lave nattemperaturer, er det en god ide med fiberdug over det første stykke tid.

Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, er man nødt til som minimum at finde et par overskyede dage, hvor planternes noget reducerede rodsystem kan følge med til at optage vand nok til bladene. Det er bedst at plante den type planter ud i forbindelse med regn og overskyet vejr.

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden forhåbentlig er lunere. Men det er et spil i lotteriet – maj kan pludselig blive kold og våd. Jorden er lige nu slet ikke varm nok til at så en række ude på friland Bønner har en optimal spiring i intervallet 22–30° C, og jorden skal være minimum 14° før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen på vej nedad igen – den ender sidst på ugen under 8°, men det varierer afhængig af, hvor man bor. Find din lokale jordtemperatur

Status over køkkenhaven ved udgangen af april

Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at have egne udplantningsplanter klar til udplantning fra midt i maj.

Jorden er endnu ikke varm nok til at så marværter – den skal helst være 10° C. Sukkerærter tåler lidt koldere jord end marværter, så man kan evt. så et par små rækker under fiberdug. Det skal alligevel over for at undgå at duerne henter frøene. Kan man slet ikke vente på nye ærter, så så nogle potter i drivhuset og plant dem ud.

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud i sidste halvdel af maj eller starten af juni.

Såning af rodfrugter er bedst i de næste 14 dage

Jorden er dejlig fugtig lige nu, så det er en god ide at så rodfrugter nu, og så håbe, at der også snart kommer lidt mere lunt vejr.

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne med udsigt til nogen regn. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj. Gulerod spirer først ved 8° C., og rødbeder spirer heller ikke særligt godt i kold jord.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen.

Jorden til rodfrugter skal være løsnet i dybden

Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn med plast. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Med mindre jorden er helt gennemfugtet af regn, skal der vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord – så aldrig i smattet jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid, og lige nu er det for koldt. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring.

Planlæg en lang sæson med majskolber

Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller så halvdelen indenfor i varmen og spire en fjerdel i drivhuset under køligere forhold, og så resten på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der ikke så mange sorter på markedet med forskellig udviklingstid.

Det økologiske, tyske frøfirma Bingenheimer Saatgut har tre ekstrasøde majssorter, som har forskellig tidlighed, så de samlet giver en lang dyrkningssæson, også i Danmark. Det er sorterner: Damaun (tidlig), Mezdi (middel), Tramunt (sen).

Forkultivering af squash og græskar

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan placeres i drivhuset om dagen efter fremspiring. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.

Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås inde eller i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Det indtil nu ret tørre forår er ikke godt sneglevejr. De er der, men har indtil nu gemt sig på fugtige steder, og har været lette at finde. Men nu hele haven fugtig, og de får bedre betingelser.

Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Nematoderne tåler ikke udtørring, så tjek med vejrudsigten, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding.

Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet. Eller sæt opslag op, så alle husker at det er nu, man kan reducere antallet af snegle i lokalområdet, så de ikke kommer alt for godt i gang med at opformere sig.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Mere liv i haven

Det er vigtigt at have en have med masser af liv, det forringer skadedyrenes muligheder for at blive dominerende, når der er mange nyttedyr. Mange forskellige planter, et godt bunddække og lidt mere vilde pletter i haven giver kriblekrablelivet gode betingelser. Ikke mindst giver det gode betingelser for at de kan overleve vinteren.