Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Billerne lægger æg under barken af træer og buske af rosenfamilien. Larverne gnaver zig-zag-formede gangsystemer i vækstlaget. Umodne frugter falder af, og grene og skud kan visne og dø.
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Solbærgalmider inficerer de nye knopper, som ikke springer ud i foråret, men visner. Jo flere deforme knopper, des færre solbær kommer der.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Fritfluens larver gnaver af nyspirede planter af græsfamilien. I haven går det ud over græsser og ikke mindst små majsplanter, som helt kan ødelægges.
Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.
Gåsebillerne foretrækker at lægge æg på græsarealer, især på sandede jorder. Larverne lever af rødder og kan give alvorlige skader på græsplæner.
Små sorte prikker uden på æblet er tegn på angreb af svampen flueplet. Det ligner flueskidt, deraf navnet. De er ikke giftige, og kan vaskes af.
Der er mange arter af meldug, som hver angriber bestemte plantearter. De danner gråhvide, tørre belægninger på blade og misdanner skud.
Skivesvamp angriber blade af solbær, ribs og stikkelsbær. Bladene får små, brune pletter, der flyder sammen. Bladene visner tidligt og flader af.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme