Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Kålbrok medfører, at kålplanterne lider af misvækst. Svulster (»brok«) på rødderne hæmmer dem, så planterne får tegn på kvælstof- og vandmangel. Angrebet kan være begrænset til dele af arealet.
Løgrust angriber bl.a. kepaløg, hvidløg, purløg og porrer, hvor svampen kan gennemføre et helt livsforløb. Kraftige angreb – som ofte er lokalt afgrænsede – kan dræbe planterne.
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Rustsvampene kan kun trives som snyltere på levende planter. Samme svamp kan skifte mellem forskellige værter, hvor sygdommen ser helt forskellig ud.
Bakteriekræft kan medføre en pludselig og hurtig nedvisning af et helt træ, og er derfor en frygtet sygdom i blomme, kirsebær og mirabel
Ferskenblæresyge giver tykke, rød- og gulfarvede, bulede og krøllede blade. Senere får bladene en gråhvid belægning. Kun de første blade angribes.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.
Græshårmyggens brune larver lever af græsrødder. Ved at løsne jorden og ved direkte gnav på rødderne får de græsset til at visne i store pletter.
Trips er små, 1–2 mm lange, slanke og mørke insekter, det gør skade i drivhuset på tomat, spansk peber, agurk, græskar og potteplanter.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme