Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Iberisk skovsnegl kaldes populært for dræbersnegl, og er i løbet få år blevet et alvorligt skadedyr i mange haver, da den æder af de fleste planter.
Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Larverne er bleggrønne med en hvid stribe ned langs siden. De ses tidligt i foråret, hvor de straks er i gang med at æde af nyudsprungne blade.
Sodskimmel lever af den honningdug, som bladlus, mellus og skjoldlus udskiller. Svampenes sorte belægning lukker lyset ude og hæmmer fotosyntesen.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme