De første vindruer på friland modner snart, og netop ved disse er hvepsene et stort problem, da de endnu er aktive. Det kan derfor være en god ide i tide at dække vindruerne med insektnet, f.eks. Bionet, inden hvepsene går i gang med at suge den søde saft ud af druerne. Det kan så samtidig forhindre, at solsortene finder druerne.
Kartoflerne kan tages op 3 uger efter nedvisning eller afskæring af toppen. De har da nået at danne en god overflade. Det er vigtigt at få taget kartoflerne op på en god dag med godt tørrevejr og solskin, så de kan blive godt tørre, inden de lægges til opbevaring.
Porremøllets larve ødelægger porrens blade ved gnav. Først dannes hvidlige pletter på bladene. Senere, når larverne vokser, bliver bladene gullige og kan visne. Sidst i larvens udvikling kan porreplantens hjerteskud og blade være så ødelagte, at planten er ubrugelig.
Det store ta’ selv bord i kålrækkerne er ved at gå i gang – med andre ord larver af stor kålsommerfugl er igang. Hvis vi skal have kål at høste, er det helt nødvendigt at gøre en indsats nu. En del af indsatsen kan også være at sørge for, at planterne ikke mangler vand – når de er i god vækst, svækker et angreb dem mindre. Og så selvfølgelig at fjerne æghobene på kålbladenes bagside og fjerne allerede udviklede larver.
I august er der blevet høstet en del afgrøder. Jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen i de kommende måneder, hvis der ikke er planter til at optage dem. Det er derfor en god ide at så en efterafgrøde, som kan oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. Hvis jorden har en dårlig jordstruktur, kan man i stedet for give den en egentlig jordforbedringskur. Efterafgrøde kan ikke sås meget senere end midten af september.
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder