Havenyt uge 10, 2016

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er såtid inde i vindueskarmen, hvis man vil lave sine egne udplantningsplanter. Og med det forholdsvis lune og tørre forårsvejr kribler det virkelig i fingrene efter at begynde at så. Man får ligefrem lyst til at så ude i haven, men jorden er endnu for kold, og nætterne kan nå ned og ramme minusgrader nogle nætter. Vi er kun først i marts.

Krokus i marts

De orangegule krokus er sprunget ud Foto: Karna Maj

Man skal ikke begynde at så alt nu – så ender man med store planter, som er vanskelige at styre, indtil de kan plantes ud. Meloner og agurker skal f.eks. først sås midt i april. Mange arter behøver ikke at blive sået endnu, og kan måske vente til april i drivhuset. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås – eller find oplysningerne her på Havenyts sider.

Lige nu er det tid for at så tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det, da de udvikles rimeligt langsomt. Knoldselleri og bladselleri kan også sås nu, men kan også vente 1–2 uger. En del krydderurter og sommerblomster er det også tid at så nu. Bl.a. latyrus. At putte små frø i fugtig såjord er en dejlig beskæftigelse på kolde blæsende dage. Så nyd haven derude her på de lune dage med sol, og så inde i varmen, når det blæser og regner. Og så kan man glæde sig over, at det i løbet af ugen skulle blive lidt lunere.

Chili i kimplantestadiet

Chilierne er kommet godt op. Frøene var hjemmehøstede, så der er sået flere frø i hvert rum i rootraineren – og de spirede stort set alle. De udtyndes til en plante senere, eller de prikles. Foto: Karna Maj

Det spirer og gror i vindueskarmen

Det er en glæde hver morgen at trække gardinerne fra og sige godmorgen til små grønne planter i vindueskarmene – eller bare at bare kigge efter, om de mon er på vej op. Og med sol de fleste dage får de masser af lys, og dagene bliver længere dag for dag. Jo mere lys, jo mere kompakte planter – men det må ikke være for varmt i vindueskarmen, da det giver ranglede planter, når lyset stadig er begrænset.

Det er for alvor såtid for drivhustomater, knold- og bladselleri, de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug, første hold basilikum og en række krydderurter, hvis man selv vil opformere.

Og så skal der sås masser af dejlige sommerblomster og stauder – men husk at læse såtidspunkt på frøposerne, mange kan vente med at blive sået i drivhuset i april eller direkte på friland i april/maj. Hvis man sår de hurtigtvoksende for tidligt, bliver de alt for store og kan være svære at styre, indtil de kan plantes ud i maj. Lad være med at tro, at det altid er bedre at så tidligere, så på det anbefalede tidspunkt.

Karse vindueskarm

Hvidløgstoppen står højt i hyacintglas, karsen klippes der flittigt af og påskekaktusen står i fuldt flor. Men nu skal der flyttes planter, så der også kan blive plads til såpotter og minidrivhuser. Foto: Karna Maj

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder ting til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager (vask dem godt). De lave plastbakker kan også bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Mens vi venter på foråret, er det en god ide at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde nåede man måske ikke i efteråret eller i løbet af vinteren.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord, og her er flere kvaliteter at vælge imellem, de fleste er med spagnum, men der fås også såjord på basis af kokosfibre og planter. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

En hurtig blanding kan være halvt købt såjord og halvt omsat kompost udelukkende fra plantemateriale fra haven (ingen tilsat gødning). Men igen, her kommer ukrudtsfrø.

Så i potter med egen såjord

Potter gjort klar til at så knudekål i til tidlig afgrøde. Her bruges egen såmuld fremstillet af plantekompost. Foto: Karna Maj

Et pottebord er en praktisk ting

Hvis man skal så her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.

Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres. Man kan selvfølgelig også fint nøjes med en god stor kasse med høje sider.

Planterne er ligeglade, bare man behandler dem med omhu – husk aldrig at holde på stænglen, når du prikler. Hold i stedet for på det ene kimblad – det går alligevel til senere.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

Tomat i kimplantestadiet

Det er nu, der skal sås tomater til at dyrke i drivhuset. Tomater til friland kan vente 1–3 uger endnu Foto: Karna Maj

I løbet af denne uge er det også en god ide at få fundet de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen, hvis smagen er til det. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til at så af næste forår, hvis sorten bliver en familiefavorit.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland og giver tidligt mange frugter.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni. Derimod kan man godt nu så en tidligt tomatsort til at plante i potter på terrassen eller gårdhaven. De kan stå længe i drivhuset, hvis vejret er for dårligt i maj til at sætte dem ud.

Få ryddet op i havens hængepartier

Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som lige skulle have været ordnet, inden vinteren satte ind. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæl i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte, eller andre lignende ting. Nu kan vi nå at indhente i hvert fald lidt af det forsømte her i de lune forårsdage i weekenden.

Det vigtigste gøremål i køkkenhaven lige nu er at få lagt plast over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder, hvis man går efter tidlige afgrøder. Det er også godt at få ryddet op i køkkenhaven, f.eks. få fjernet kålstokke og visne majsplanter. Kålrødder indeholder et spirehæmmende stof, og de skal fjernes senest 3 uger før såning på et tidligere kålbed.

Hvis vinterdækket er meget tykt, kan man godt fjerne en del af det, men vent 1–2 uger endnu med at fjerne det, da vinteren jo stadig kan vende tilbage. Jorden er stadig meget våd og kold, så derfor haster det ikke, da man alligevel ikke skal klargøre jorden og så endnu.

Det her er overvintrende spidskål, som hele vinteren har stået rigtig fint grønne. Nu får de violette blade på grund af den tiltagende solopvarmning om dagen og frost om natten. Forhåbentlig er nattefrosten ved at være slut. Foto: Karna Maj

Hæv temperaturen i bede til tidlige afgrøder

De tidlige kartofler skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til pinsedag allerede sidst i maj eller grundlovsdag. Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8° C, inden man kan lægge kartofler. Og tro ikke, at det nok går at lægge dem i lidt koldere jord. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.

Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plast – og det skal være klar plast. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plast, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere under den klare plast end i en udækket jord. Det er også en god ide at overdække et areal til at så det første hold sommergulerødder. Mellem rækker med tidlige gulerødder kan man nå en mellemrække med dild.

Man skal kun bearbejde og gøde jorden inden overdækning, hvis jorden er tør nok til at bearbejde. Klæber den til spade, træsko og gummistøvler, så er den alt for våd. Og så er det bedre at vente med at bearbejde den lige før lægning.

Nye kartofler kan forkultiveres

Når jorden er varm nok – og om det bliver om 2 eller 4 uger, så sættes kartoflerne, hvis der er udsigt til fortsat lunt vejr. Jordtemperatur skal måles som et døgnsgennemsnit, dvs. en gennemsnit mellem morgen- og eftermiddagstemperatur. Normalt vil man med den metode kunne være sikker på nye kartofler til Grundlovsdag, hvis plasten forbliver over, til kartoflerne er kommet op, og de derpå overdækkes med fiberdug.

Hvis man vil forsøge at få kartofler lidt tidligere, så skal man forkultivere kartofler inde i varmen i spande, potter, mælkekartoner eller den todelte Potatopot. PotatPot har så stort et volumen, at man kan dyrke kartoffelplanterne heri resten af året og løbende høste kartofler. I år er forkultivering inde eneste mulighed for at man kan nå at dyrke egne nye kartofler til pinse.

Kartoffelpotter til drivning af kartofler.

Vil man have ekstra tidlige kartofler, kan man lægge dem i store potter inde i varmen. Når de kommer op, er det forhåbentlig lunt nok til, at de kan flyttes i drivhuset. Foto: Karna Maj

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre drivhuset nu og gøre det klar til den kommende sæson. Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe. Faktisk er der på solskinsdage så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af sommertemperaturer om eftermiddagen og lave nattemperaturer. Hvis de er i vækst, kan det være en god ide at dække dem med to lag fiberdug mod evt. nattefrost.

I marts, når solen står højere på himlen, dagene bliver længere, og det kan blive varmt i drivhuset, er det vigtigt at holde øje med planterne, så de ikke mangler vand.

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til minimum de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiser skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række. Er drivhuset ikke klar endnu, så kan man så første hold radiser i en stor kasse, med minimum 15 cm jord. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater m.m. i maj. Hvis risikoen for nattefrost forsvinder fra sidst på ugen, er det en god ide at begynde at så i drivhuset under et lag fiberdug eller i en lille drivbænk.

Rent drivhus i marts

Et renvasket drivhus – lige klar til at så radiser i. Og om få uger kan man begynde at forkultivere udplantningsplanter derinde. Foto: Karna Maj

Hvidløgene er på vej både på friland og i drivhus

Hvidløg sat sidst på efteråret nåede de fleste steder at komme op inden vinteren satte ind. Ikke alle sorter er lige tidligt fremme, nogle står i sirlige rækker, andre sorter er endnu ikke på vej op.

Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig til pænt store løg. De vil ikke nå at blive helt så store som de efterårssatte. I en snæver vending kan man godt bruge spiseløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Tid til at pode

Marts er tidspunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Mange podekurser er allerede afholdt, men der er stadig nogle podekurser landet over. Ellers kan man prøve på egen hånd efter læsning af en række artikler om podning af frugttræer.

Vinteræbler af sorten Jonagold

Det er godt at have et par Jonagold æbler med i haven, så der er lidt til pauserne. Jonagoldæbler er fuldmodne nu med de smukkeste gyldne farver, og smager både mere sødt og aromatisk end købte Jonagold fra kølelagre. Foto: Karna Maj

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Stiklinger fra figentræet og vinen bør skæres i en periode uden hård nattefrost.

Selve formeringen er meget lettere, end det lyder, men sæt lidt flere end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte

Man skal bruge den nederste del af en vinranke fra sidste års nyvækst og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i dybe potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik. Stik så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Byggemateriale til fuglereder

Fuglene synger ude i haven, og snart skal de i gang med at bygge reder. Det er derfor en god ide at sætte redekasser op.

I mange haver kan der være sparsomt med de virkelig gode materialer til at fore både redekaser og de reder, som fuglene selv bygger. I artiklen Hjælp fugleungerne med at holde varmen kan du få gode ideer til at skaffe fuglene lune og velegnede redematerialer.

Mos

Mos vokser godt i vinterhalvåret, og om sommeren også hvor der er skygge. Smukt på et skygget sted med vintergækker – her kan græsset alligevel ikke vokse. Mosset bruges også af fuglene til redebygning. Foto: Karna Maj

Ny bog: Biavl – bier, blomster og honning

Overvejer du at blive biavler i år, eller vil du bare gerne vide mere om biavl, så er der netop udkommet en ny grundbog i biavl. Biavl – bier, blomster og honning er udgivet i sammarbejde med Danmarks Biavlerforening. Forfatterne er Rolf Theyerkauf og Benny Gade, som begge er aktive i Danmarks Biavlerforening. Bogen kommer hele vejen rundt om at holde bier og lave honning. Sidst i bogen er der en rigtig nyttig Biplantekalender, hvor man kan se, hvornår planterne blomstrer, og hvor megen honning og nektar de indeholder. Når man planter for bier er det bl.a. vigtigt, at der er blomstrende planter igennem hele biernes aktive periode. Bogen er illustreret med rigtig mange gode billeder om bier og biavl.

Ny bog: Afrøder året rundt. Dyrkning i polytunnel

Dyrkning i polytunnel i privathaver er der ikke så mange erfaringer med som dyrkning i drivhus. Hvis man gerne vil forlænge havesæsonen for grønsager, så er en polytunnel bestemt en mulighed. Men hvor meget mere kan man dyrke i ydersæsoner og om sommeren? Der er netop kommet en ny bog om dette emne: Afgrøder året rundt. Dyrkning i polytunnel. Den er skrevet af Joyce Russel og med fotografier af Ben Russel. Turbine Forlaget skriver dette: Forfatterne bor og dyrker deres afgrøder i Irland, som ligger på samme breddegrad som Danmark, men det britiske klima er generelt en smule midere end det danske. Klimaet i Danmark kan desuden svinge en del fra egn til egn. Derfor er alle udplantnings- og høsttidspunktet vejledende. Med mine ord, så er denne bog til inspiration, og så må man selv gøre sine erfaringer med så- og plantetidspunkter. Og inspireret bliver man helt bestemt af billederne fra meget frodige polytunnels.

Minipåskeliljer

I drivhuset står minipåskeliljerne allerede med store knopper. De står i potter og skal plantes ud i gårdens krukker. Men står lidt i venteposition så længe der er nattefrost. Foto: Karna Maj

Martsnummer af Praktisk Økologi

Det er et rigtigt spændende forårsnummer, som medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi modtager i denne uge. Læs artikler om sommerblomster af den slags, som selvsår året efter, om at så grønsager nu til høst allerede i maj, om at dyrke køkkenhaven på en nem måde uden jordbearbejdning og med mindre ukrudt. Der er en dejlig artikel om at dyrke georginer, og så stilles spørgsmålet: Kan man forene praktisk økologi med livets mirakel? En artikel om biodivesitet. Desuden artikel om pil og bier i foråret. Og endelig sættes en debat i gang om nytænkning af økologien i køkkenet. Du kan også læse om det store folkemøde Det Fælles Bedste i Hvalsø i Store Bededagsferien.

Læs mere om at blive medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 10, 2016

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider