Havenyt uge 3

Af Karna Maj, freelance haveskribent, Karnas Køkkenhave

Vi drømmer lige nu om milde vintre og tidligt forår. Om små gule erantisknoppe, som bryder op gennem den brune jord, om julerosernes tykke spændstige knopper, om spidse vintergækknopper og gule hasselrakler.

Men virkeligheden her i januar en helt anden. Den er barsk med masser af sne og frost – haven er i vinterdvale lige nu, og det har vi har vi måske også mest lyst til.

æbler til fuglene

Masser af æbler til solsortene af efterårsæbler, som ikke nåede at blive spist i tide – men det er i den grad kold føde. Mon ikke snart der dukker en flok sjaggere op, som kan rydde op i æblerne. Foto: Karna Maj

Men som hus- og haveejer skal man rydde sne og sikre at fortov og indgang ikke er en glidebane, og er der faldet meget sne, skal man også fjerne sne fra træer og buske og drivhus for at undgå skader fra vægten af tung sne. Man skal desuden holde godt øje med, at æbler og rodfrugter ikke får frost – måske er det frostfri opbevaringssted alligevel ikke helt frostfri. Der skal sørges for foder og vand til havens fugle. Og har man husdyr er det et stort arbejde at fodre og sikre vand til dyrerne i frostvejr.

Heldigvis bliver der også tid til at drømme om forår, læse bøger, surfe på nettet, få nye kreatve ideer til at ændre haven, og begynde at bestille frø og andet grej til den kommende havesæson.

Og håbe på at den lovede mildning af vejret til weekenden blive til noget.

Juleroser med knop

Temperaturen skal bare lige op omkring frysepunktet, så løfter knopperne på diverse juleroser sig igen og er klar til at signalere forår, selv om der stadig er sne, og frost igen om få timer. Foto: Karna Maj

Er jorden frossen – eller kan man grave rodfrugter op?

Hvis man har sine rodfrugter stående ude i haven, så er beholdningen nok ved at svinde ind inde i køkkenet. De færreste af os var så pesimistiske, at vi gravede rodfrugter op til flere ugers forbrug. Hvis man ikke skal ud og købe, så skal man måske ud og grave op – og kan man overhovedet det?

Når man ser det hvide snelandskab, så tænker man umiddelbart, at alle rodfrugter for længst er frosne og ødelagte, da jorden er stivfrossen. I følge Landbrugsinfo.dk, så er jordtemperaturen i 10 cm dybde stadig lige over frysepunktet, men frosten vil nå ned i 10 cm dybde i løbet af ugen. Så forhåbentlig har du dækket evt. jordkuler og bede med gulerødder og andre rodfrugter med et godt tykt lag isolerende dække, og er der yderligere et lag sne, hjælper det også til at holde jorden frostfri under dækket. Man skal dog ikke helt fortvivle, selv om der loves ned til -2° C i jordtemperatur, da rodfrugter er sukkerholdige og tåler lidt frost. I øvrigt så kan både jordskokker og pastinak tåle frost.

Hvordan det ser ud i den enkelte have afhænger helt af, hvor koldt det har været, og hvor tykt et lag vinterdække og sne, man har på jorden. Jo mere sne, jo større sandsynlighed er der for, at jorden slet ikke er frossen og rodfrugterne er lige til at hente – efter lidt snerydning.

Med et tykt lag vinterdække bør rodfrugterne kunne klare frosten i denne uge også, og så kan vi jo glæde os til at der kommer lidt lunere vejr igen til weekenden. Har du ikke flere rodfrugter, så må du ud og grave – eller spise alternativer som kartofler, løg og måske bønner fra fryseren. Grønkål og rosenkål kan høstes selv i frost og tøs langsomt op.

Man kan godt tage gulerødder op i en periode med sne og frost. Er bedet dækket godt nok, fryser gulerødderne ikke. Foto: Karna Maj

Sundhed fra haven

Mens vi venter på foråret, så gælder det om at holde lægen fra døren nu, hvor det er højsæson for forkølelse, ondt i halsen og influenza.

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god ide at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke nok. Lige nu er det højsæson for at spise grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Men det er ikke nok at undgå at blive syg. Når man har have, er man vant til at være fysisk aktiv stort set hele året. Lige nu er snerydning af fortov, indkørsel og gårdarealer den eneste motion, der er at få ude i haven. Og det kan derfor være nødvendigt at finde nye steder at få den daglige motion, så man holder sin fysiske form vedlige – foråret kommer altid pludselig, og så er der ikke tid til genoptræning, vi skal være fit for fight fra dag 1.

Grønkål i sne og kulde.

Grønkål i sne og kulde. Foto: Karna Maj

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. I frostvejret hænger den dog midlertidigt noget med bladene. Hvis man har palmekål er det en god ide at spise den først, da den tåler en evt. frostperiode dårligere end den almindelige danske grønkål. Palmekål smager godt bare kogt og lagt på et stykke ristet franskbrød. Det ristede franskbrød gnides dog først med hvidløg, dyppes i kålkogevandet og stænkes med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. let kogte marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning. Man kan tage bladene af hoveder og bruge dem friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større endnu. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste skal udvikles til høst, inden vinteren sætter ind.

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, citrontimian kan være grøn eller have smukke hvid- eller gulbrogede blade. Salvien står smuk med sine lysegrå blade, og de brogede sorter klarer også en hel del vinterkulde og sne. Der er stor forskel på de forskellige salviesorters vinterhårdførhed.

De to urter er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og urtete vinteren igennem – hvis man ellers kan finde dem for sne. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie og timian. Vild merian og citronmelisse er også godt, men i år har frost og sne taget pynten af dem. Måske er det en god ide til sommer at tørre en portion til vinterbrug i øm hals-te.

En blanding af urter er bedst til give en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning. Citron og ingefær kan også tilsættes.

salvie i vinterkulde

Mange salvier er helt vinterhårdføre. De storbladede sorter er normalt mindre hårdføre. Foto: Karna Maj

Hvor hård frost kan planterne tåle?

De fleste af de flerårige planter, som står ude i haven er vinterhårdføre og klarer lave temperaturer som nu. Det gælder de fleste løvfældende træer, buske, nåletræer og stauder. Forårsløgblomsterne klarer det også, selv om de er oppe med de grønne spidser.

De stedsegrønne kan tage skade, hvis frosten går så langt ned i jorden, at rødderne ikke længere kan optage nok vand til at erstatte den fordampning, som sker fra de grønne blade. Foreløbig er frosten ikke så langt nede, at de tager skade. Jo mere blæst, jo mere fordampning og dermed større risiko for skade.

Men vi har en række planter i vore haver, som kun er hårdføre ned til en vis kuldepåvirkning. Det er planter som egentlig hører til i et varmere klima med mildere vintre. Hvis de står ude i haven i 12–15° frost, kan en del gå til – i hvert fald over jorden, eller grene vil fryse tilbage. Det gælder figen, som lige nu er i risiko for at fryse tilbage eller de små figner ødelægges, så der ingen figner bliver på udsatte steder, hvor nattefrosten er hård. Men figen skyder normalt igen nye skud til forår. Har man ladet rosmarin og laurbær stå på voksestedet, overlever de måske ikke, laurbær kan dog skyde igen fra basis. Og det samme gælder sarte prydplanter, hvis de ikke er beskyttet med f.eks. grangrene.

Forårsløg i sne og kulde

Forårsløgene kom til syne allerede i december, da vinteren stadig var dejlig lun. De skal nok klare både sne og frost. Foto: Karna Maj

Bestil frø i god tid

En af de bedste beskæftigelser her på kolde januardage er at studere udvalget af frø på frøfirmaernes hjemmesider. Det kan man bruge dage og aftener på. Det er dejligt at drømme om alle de dejlige, flotte og sjove sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsager, man kan dyrke fra frø. Senere kan man jo indskrænke sortimentet lidt, inden man går over til at bestille.

Det er i øvrigt en god ide at bestille frø i januar og februar. Fra sidst i februar kan der let være flere ugers leveringstid, så man får sået de tidligste ting for sent. Der er faktisk kun 3–4 uger, til man kan begynde at så chili. Ved meget tidlig såning er det nødvendigt at bruge vækstlys, men fra midt til sidst i februar kan der sås chili uden lystilskud.

Frøbytte og podeaftener

Rundt om i landet er der bl.a. i vores Mere Liv i Haven netværksgrupper allerede godt gang i at snakke om den kommende sæson. Det arrangeres mange steder frøbytte eller ligefrem FRØ POPUP arrangementer.

Når der er frøbytte møde, tager man de frø med, som man har for mange af, og hvis man er heldig finder man en masse andre, som man gerne vil prøve. Der er altid masser af frø – også til dem, som måske ikke har frø med. Foto: Landsforeningen Praktisk Økologi

I februar begynder der også at komme arrangementer, hvor man kan lære at pode sine egne frugttræer. Du kan evt. selv medbringe podekviste – se hvordan du skærer og opbevarer dem i de mange artikler om podning.

Hvis du melder dig til at modtage vores nyhedsbrev, kan du her se alle nye arrangementer og der er en liste over aktuelle arrangementer i den kommende uge.

Se de mange arrangementer

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 3

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…