Havenyt uge 8

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Der er lige nu ikke meget forår i luften, selv om solen skinner og små grønne spirer pibler op i havens bede. Ser man en uge frem, så loves der mange steder nattefrost og dagtemperaturen når næppe højere end 5° varme.

Så det er lige før man skal overtale sig selv til, at nu er det tid til at begynde at så de første ting. Heldigvis er det ikke længere end til man lige får det hele fundet frem og får fingrene i frø og jord. Det bliver så dejligt igen at fylde potter og kasser med såjord, så de første frø, og vente på at se de små spirer dukke op efter en uge eller to.

Hvis foråret lige pludselig kommer bragende i marts, så er der faktisk kun 1 måned til de helt tidlige kartofler skal lægges under plast. Så selv om det er vinter, er det tid til at sætte de tidlige kartofler til spiring.

Men ude i have titter foråret frem. Når solen skinner står der små gule erantis med åbne blomster og »smiler« til os, store blokke med vintergækker ser fantastisk smukke ude med de nikkende klokker, og på lune steder er de første orange krokus dukket frem med knopper.

Vintergækker fuldt udsprungne.

Vintergækker er så smukke, når man betragter dem tæt på. Pluk en buket og nyd dem inde i varmen. Foto: Karna Maj

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset kan man bruge skyggenet eller fiberdug.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det ikke altid holde drivhuset frostfrit på denne årstid. Derfor skal alle planter som ikke tåler lave temperaturer dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så den tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene.

Hasselraklerne er sprunget ud

Hasselraklerne lyser gule imod en blå, blå februarhimmel. Foto: Karna Maj

Køkkenhaven sidst i februar

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. I en selvforsynings køkkenhave kan der være meget at hente selv i februar, især hvis man har vinterdækket eller nedkulet rodfrugter: palmekål, grønkål, rosenkål, gulerødder, pastinak, persillerod, majroer, selleri, havrerod, skorzonerrod, jordskok, persille, timian. Palmekålen er måske begyndt at sætte blomsterskud og knopper, men fjern ikke planterne – om nogle uger er der fine nye skud fra alle bladhjørnerne, og de kan bruges i bl.a. wokken eller grønsagsretter…

Der står måske også overvintret spinat og bladbede, selv om vinteren har været hård ved de overvintrende grønne bladgrønsager. Men det skal være lidt varmere, før de producerer nye blade. Har spinaten ikke overvintret, og man virkelig længes efter spinat, kan man jo afprøve at forkultivere et mindre antal planter, de kan hurtigt flyttes i drivhuset efter fremspiring, så de ikke optager plads i vindueskarmen ret længe.

Hvis man har rodfrugter derude, som ikke har været dækket, så prøv alligevel at grave dem op – måske har der været sne, som har beskyttet, så de ikke er blevet ødelagt af frosten, men er knasende sprøde og fine. Måske er den øverste del ødelagt af frost, mens det nederste fint kan bruges. Også her gælder det om at minimere madspild og bruge det, som er muligt, selv om det måske er mindre sjovt en at hive helt fine rødder op.

Det er en god ide allerede nu at overveje, hvor de tidlige kartofler skal sættes, og for den sags skyld resten af grønsagerne.Det er en god ide at planlægge det nu, så sædskiftet er i orden og haveplanen er klar i god tid.

Grønne blade fra haven til salatskålen

Friske grønne blade er lige hvad vi mangler her i februar. Og endelig kan der hentes bare lidt, og det meste vilde lige nu, også smagsmæssigt, er nye spæde blade af ramsløg. Og har man selv glemt i eftersommeren at så vårsalat, så står der måske masser af små fine vårsalatplanter, som har selvsået, i haven. Her kan man plukke de største blade og lade plante vokse videre. Måske har man orientalske bladgrønsager og sennep i drivhuset, som der kan høstes af. Og der er mange flere muligheder, hvis man har staudegrønsager i haven med grønne blade nu og i det tidlige forår. Det kan du læse mere om i den ny artikel: Salat i foråret

De første spæde ramsløgblade

Ramsløgblade smager og dufter meget tydeligt af løg/hvidløg, og de er fine i maden her i foråret. Men du skal være sikker på, at det er blade af ramsløg, da der er mange forårsløgblomster, som også sender blade op lige nu, og de er mere eller mindre giftige. Foto: Karna Maj

Den våde jord

En ting er helt sikker – jorden er lige nu mættet med vand, så vi får ikke vandmangel i det tidlige forår i år. Til gengæld kan der godt gå mange uger, før vi kan komme i gang ude i haven, alene fordi jorden er for våd at bearbejde. Det er selvfølgelig værst i områder med stiv lerjord. Forhåbentlig får vi en mere tør periode de næste uger.

Det betyder, at det er svært at komme til at gødske bede med hvidløg og overvintrende spidskål til tidlig høst. De har brug masser af næringsstoffer i de næste måneder. Hvis jorden er for våd til at mulde gødning ned i, kan man blive nødt til at drysse f.eks. tørret kyllingegødning ovenpå jorden og så dække med et tyndt lag jord eller kompostjord.

Hvidløg på en gennemvåd jord i februar.

Jorden er meget våd lige nu på grund af den megen nedbør de sidste mange måneder. Hvidløgene skal gødes i det tidlige forår, men det er umuligt lige nu at kultivere i den våde jord. Foto: Karna Maj

I gang i drivhuset

Foråret kommer måske tidligt i år. I hvert fald mener meterologerne nu, at vi får forholdsvis mildt vejr kun med lidt nattefrost frem til 1.marts. Hvis der kommer en lun dag, er det en god ide at få vasket drivhuset, især hvis det kribler i fingrene efter at begynde at så radiser, spinat og salat i drivhusjorden. Husk at dække de overvintrende planter i drivhuset, inden man vasker med sæbevand. Det er lidt for tidligt at tage dem op af jorden og sætte dem uden for, mens man vasker drivhuset, som man gør i marts. Er drivhuset fyldt med overvintrende planter, kan det være en bedre ide at vente med rengøringen til marts.

Hvis det bliver muligt at plante ud allerede i marts, er det en god ide allerede nu at så de første potter med salat og blomkål. Der er ikke helt lys nok, og derfor er det vigtigt at sætte potterne i en kølig vindueskarm, mens de vokser til, ellers bliver de meget ranglede. Se mere om forkultivering nedenfor.

Tidlige kartoffelsorter

De tidlige kartofler skal sættes til spiring nu, hvis man satser på at sætte dem midt til sidst i marts under plast. Kartofler tåler ikke den mindste frost, så ved tidlig dyrkning skal man være indstillet på, at de skal beskyttes mod frost helt frem til høst. Med andre ord de skal nurses fra nu af og til høst i maj.

Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni eller tidligere er, at man køber en tidlig kartoffelsort. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter i første hug, men udvikler hurtigt 7–10 gode store kartofler pr. top. Tidlige kartofler kan man sætte lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte. Måske ikke i kg, hvis de høstes små, men i velsmag. Hvis man har plads til mere end et par rækker tidlige kartofler, er det en fordel at sætte dem i to hold. Det er jo de små, nye lækre, vi går efter.

Selvom man kun har en lille have, så er der mulighed for at få plads til et bed med tidlige kartofler. Når man dyrker de helt tidlige kartofler med opvarmning af jorden under plastoverdækning og senere fiberdug, så kan man nå at spise sig igennem et bed inden sankthans, og det betyder, at man kan nå at så bønner eller et nyt hold sommergulerødder, plante f.eks. porrer eller grønkål på bedet. Med andre ord bliver der hele to afgrøder på et bed.

Man kan også overveje at forkultivere kartoflerne til senere udplantning ved at sætte dem i spande og potter og dyrke dem heri. Man kan købe en speciel potte til dyrkning af kartofler. Det smarte ved kartoffelpotten er, at man kan tage inderpotten op og pille kartoflerne ud, efterhånden som de bliver store, og resten kan vokse videre til endnu en høst. Man kan således dyrke et meget tidligt hold kartofler med forkultivering inde, flytning til drivhus i marts/april og flytte dem udenfor de sidste uger inden høst. Man kan også sætte gang i dem senere og dyrke dem på en altan eller terrasse. Når de står i potter, kan de tages ind, hvis der kommer sen nattefrost i april/maj. Se mere i artiklen Kartoffelpotter kan give flere hold kartofler.

Kartoffelpotter til drivning af kartofler.

Kartofler i kartoffelpotter sat først i marts og her fotograferet sidst i marts, hvor vejret det år var mildt, så de netop er flyttet ud i drivhuset under fiberdug. Foto: Karna Maj

Forspiring af kartofler med og uden lys

Normalt tilråder man forspiring af kartofler i lys for at få korte spirer, som er lettere at håndtere ved lægning. Spires kartofler i mørke, kan spirerne let blive 10 cm lange, hvide og tynde, og de knækker lettere ved lægningen.

Tysk forskning ved Universitetet i Bonn har vist, at kortere spirer ikke gav større udbytte – selv forspiring i mørke gav lige så stort et udbytte. Hvis spiringen foregik i mørke var der dog mindre udbytte for visse sorter, men forskellen tilskrives brækkede spirer ved lægningen.

Med den viden og forsigtig håndlægning i vore haver, er problemet ikke så stort, hvis spirerne skulle blive lidt lange. Men har du mulighed, så spir dem i lys og få korte, tykke spirer.

Såtid i vindueskarmen

Hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt til planterne efter fremspiring, kan man godt begynde at så nu. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend omkring starten af marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden supplerende plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængden, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og ekstra plantelys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° i vindueskarmen er fin til de fleste arter efter fremspiringen, så længe der er i underkanten af lys.

Chili kimplanter i vindueskarm.

Chiliplanterne er spiret fint, men de mangler lys og bliver derfor let lidt raglede. Især hvis de også står for varmt. Foto: Karna Maj

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning. Selleri kan man godt vente til midt i marts med at så, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Men indrømmet, det er fristende, og har man et meget lyst vindue eller vækstlys og masser af plads også i april, så kan man godt så en håndfuld planter nu, men de giver kun tomater få dage før de, der sås først i marts. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker og meloner skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Tidlige spidskål, knudekål og blomkål er andre muligheder. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat og kål har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og de skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning., hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26° C. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan frøbutikkerne have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne – der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Derfor – hvis du vil undgå at gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

Du finder de fleste danske og nogle svenske netbutikker i forhandlerguiden. Her er også et par af de store firmaer, som leverer frø til havecentrene, så du kan se deres sortiment igennem på forhånd.

Find frøfirmaer i forhandlerguiden.

På vores annonceside Markedspladsen kan du finde aktuelle produkter til haven.

Erantis og sneglehus

Erantis vokser gerne selv de mindre kultiverede steder, hvor de med tiden selvsår og danner et gult tæppe i foråret – hvis man lader være med at hakke, førend planterne er visne og har kastet frø. Foto: Karna Maj

Landsforeningen Praktisk Økologi udvider med en økofacilitator

Bestyrelsen i Landsforeningen Praktisk Økologi har vedtaget at ansætte en økofacilitator i foreningen, 30 timer med start 1. maj 2016. Jobbet indeholder mange dejlige spændende opgaver, i hovedtræk i disse kategorier: Daglig ledelse af 5 medarbejdere, Kontakt til foreningens 35 lokale netværk, Udvikling af politisk arbejde i foreningen, Bindeled mellem bestyrelse og medarbejdere, Fundraising.

Medarbejdere og Bestyrelse i PØ håber meget, at I alle sammen vil være med til at dele stillingsopslaget.

Læs mere om baggrunden for denne beslutning

Se stillingsopslaget

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 8

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…