Havenyt uge 45, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det er sjældent, at november er så mild som i år. Temperaturerne ligger højt for årstiden døgnet rundt, og i går steg den til højder, der ikke er set siden 1968. Der er ikke udsigt til nattefrost og endnu mindre rigtig frost og sne. Og planterne reagerer på varmen. De vokser fortsat. Nogle til glæde og nogle til ærgerlser, som når de fuldtudviklede salathoveder begynder at gå i stok.

Det viser udfordringen i at planlægge efterårets friske grønsager. Det plejer at være frost, som er et problem i salatbedet. Nu er det varme i november. Men en lun november har også sine positive sider. Det giver mulighed for at de sidste vindruer når at modne, at de sidste vinteræbler bliver plukkemodne, at vintergrønsagerne kan vokse videre og nå et give et rigtigt godt udbytte, trods en del af sommeren var kølig.

Bladene er det, der fanger øjet lige nu, og det er ikke ret tit, at vi har så mange flotte gyldne blade på træerne i november. Mange er allerede faldet af og dækker bede og plæne, men der er masser af blade tilbage på en træer og buske i haver og parker. De gløder i stærke røde og gule farver, når solen er fremme. Foto: Heidi Kirk Nissen

Udnyt den varme november

Det er ikke kun bladene på træerne, der bliver mindre af, dagene bliver også hastigt kortere, og for mange betyder det, at man næsten kun lige kan nå hjem og hente grønsager ind til aftensmaden, inden det bliver helt mørkt.

Mange haveejere har nu kun mulighed for at komme i haven i weekenden eller på andre fridage. Til gengæld er efterårets havearbejde ikke så vejrafhængigt som ved såning og plantning i foråret. Man kan plante barrodede træer, buske og roser næsten uanset vejet. Og lige nu tegner november til at blive en lun plantemåned, hvor træer, buske og roser kan nå at sætte gang i rodvæksten.

Krukker på terrassen eller ved indgangen ser lidt triste ud, især der, hvor nattefrosten har været forbi. Man kan overveje at plante nyt, men der skal julepyntes om kun få uger. Måske lidt stedsegrønt, som også kan bruges i julepyntningen. Eller en af de småblomstrende chrysantemum, som efter brug kan sættes i drivhuset og plantes ud i haven til forår.

Der er også andre muligheder som for eksempel bjergte, karryplante eller prydkål. Eller hvorfor ikke pynte med kål af den spiselige slags? Har man overskud af planter, kan man forsøge sig med en forsigtig omplantning af en flot purpurkål eller andre af de smukke kålplanter.

Sommerens sidste farvel

I alle haver er der en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, får man også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.

Nogle steder tog nattefrost i oktober pynten af sommerblomsterne. Men i de mere milde egne og på beskyttede steder kan man stadig finde sommerblomster til en sen buket, da lathyrus, stolt kavaler, tallerkensmækker, hjulkrone og morgenfrue stadig blomstre.

Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel. Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, samler en håndfuld efterårshindbær eller henter små fine broccolibuketter til salaten.

Eller når man opdager, at der står små fine selvsåede korianderplanter nu, hvor man troede det var slut med den luksus fra haven. Har man reddet dildrækken fra frosten, kan man også stadig plukke små nye dildblade og har man spinat i haven, så er det her et efterår, hvor man virkelig kan få glæde af at høste spinatblade langt hen på efteråret.

Novemberhøst

Selvom vi er sent på året, kan der i november stadig hentes grønsager til større eller mindre middage i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål. De friske grønsager smager godt, og samtidig er det ren klimamad, når grønsagerne er dyrket på stedet uden behov for transport, indpakning eller kølediske.

Novembers grønsager er oplagte at bruge i varmende supper. Basis kan være forskellig slags kål, rodfrugter, kartofler, græskar, porrer eller løg, der kan kombineres på kryds og tværs i uendelige varianter.

Grønsagerne er også gode ovnbagte. Rodfrugter skåret i store tern og vendt i citron, olie og lidt honning får en utrolig smag og konsistens, når de bages i ovnen, til de bliver gyldne. Gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, majroer er alle gode som ovnbagte.

Både supper og bagte grønsager kan med fordel krydres med et udvalg af de grønne krydderurter, som stadig er at hente i krydderurtebede eller -krukker.

Opbevar med fermentering

Hvis man har mange grønsager, men ikke mulighed for at opbevare dem, så de holder sig optimalt, kan man overveje at konservere dem med fermentering eller mælkesyregæring, som man også kalder det.

Mælkesyregæring af grønsager er en gammel konserveringsmetode, som er på vej frem igen. Det skyldes ikke mindst, at den giver et både velsmagende og sundt produkt, hvor grønsagernes vitaminer bevares fuldt ud, og gæringen bidrager til en sund tarmflora.

Har man mange hvidkål og rodfrugter i haven, er det oplagt at bruge nogle af dem til at eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Det er ikke svært, blot man husker, at det kræver en gennemført god hygiejne, når man fremstiller mælkesyregærede produkter.

Læs mere i Camilla Plums artikel »Mælkesyregæring« >

Brug bederne

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, kan man lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Rødbeder, der skal gemmes, skal tages op, inden frosten kommer/vender tilbage, og opbevares frostfrit i sand.

Et tykt lag blade mellem rødbederne vil beskytte dem mod den første frost. Foto: Heidi Kirk Nissen

Bladbede, der også kaldes sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som anden afgrøde, får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste af til langt hen på efteråret.

Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som anden afgrøde eller gemme frøene til såning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstilke, men grønne blade, der kan bruges i stedet for spinat.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter Sankt Hans giver en god efterårsafgrøde. Planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst, så man kan høste egne frø sidst på sommeren.

De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til samme formål.

Vinterklargøring af drivhuset

Det er nu næsten definitivt slut med alle sommerplanterne i drivhuset. Måske er der stadig lidt tomater, chili og peberfrugter. Inden længe skal man dog rydde drivhuset for diverse planter og blade, så eventuelle sygdomskim og skadedyr ikke overvintrer i drivhuset.

Hvis man skal overvintre grønne planter i drivhuset, er det også vigtigt, at de får alt det lys, som de overhovedet kan få. Det er derfor fornuftigt at vaske drivhuset af for alger, inden vinteren sætter ind. Bor man på landet nær større svineanlæg, kan drivhuset være helt grønt af alger efter kun et halvt år. Det er ammoniakken i luften fra gyllen, der er grundlaget for den enorme algevækst. Der er ikke andet at gøre end at gå i krig med vand og børste både ind- og udvendig.

Hvis man har planter i drivhuset, skal de tages udenfor, inden man kan gå i gang med sæbevand og børste, eller de skal dækkes af. Skal de udenfor, er man nødt til at vælge en stille og mild efterårsdag.

Liv i drivhuset om vinteren

Det rengjorte drivhus er godt til at vinteropbevare de lidt sarte planter og krukkeplanter. Husk at nedgrave potteklumpen, inden der kommer rigtig frost, og at dække med 1–2 lag fiberdug i frostperioder. I en bare nogenlunde mild vinter kan rosmarin, citronverbena og laurbær overvintres på den måde.

Har man chrysantemum i haven, som først er ved at springe ud, eller stadig står i knop, kan man grave dem op og flytte dem ind i drivhuset. Her kan de udvikle deres blomster uden, at de bliver ødelagt af regn og frost, og det giver flotte buketter til stuen.

Planterne skal passes med vand, men kan blive stående og plantes ud igen til forår. Mange sorter er frostfølsomme og vil ikke overleve på friland. Der findes dog en række gamle sorter, som klarer vinteren på friland.

Har man småplanter stående af for eksempel salat, mizuna eller tat soi, som er sået i september, kan man plante dem ud i drivhusbedene. Med vinterdække med to lag fiberdug i frostperioder vil de måske overvintre og give tidlig salatgrønt allerede i marts.

Står der selvsåede små planter af den flerårige vild rucola, Diplotaxis tenuifolia, så prøv også at plante dem ind. De sætter nye blade tidligt og kan i øvrigt dyrkes året rundt i drivhuset og give fine blade.

Optagning af frostfølsomme knolde

Georginer tåler ikke frost. Den første nattefrost og de klasker sammen. Er det allerede sket, eller er de bare begyndt at blomstre så lidt, at de lige så godt kan tages op, så kan man gøre det nu, hvor det er behageligt havevejr. Det samme gælder de andre knolde og løg, som knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, der også skal tages op og ind for vinteren.

I sidste måned struttede georginerne stadig. Der er færre blomster nu, men indtil der kommer nattefrost i haven, kan der stadig plukkes af dem. Foto: Heidi Kirk Nissen

Georginer skal have skåret toppen af et stykke over knoldene. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10 grader, bedst ved ca. 6–8 grader. Er det meget store knolde, kan de opbevares uden at blive lagt i sand og spagnum, men kan sættes hele ned i en plastsæk, som står åben.

Egen avl kan betale sig

Hvis man gerne vil dyrke noget spiseligt i sin have og være mere selvforsynende, men ikke har den tid, som det kræver at dyrke køkkenhave, så er det frugt og bær, man skal satse på.

Bærbuske og frugttræer kræver få timers arbejde om året, og planterne giver efter nogle år et meget stort udbytte uden en ret stor arbejdsindsats. Måske bliver udbyttet endda så stort, at der også bliver til at lave friskpresset most eller saft og sundt slik i form af tørrede æbleringe og bær.

Det er en ikke kun en god investering at plante frugttræer for at få fri adgang til friske og usprøjtede frugter, men også en god investering økonomisk set. Et frugttræ til nogle få hundrede kroner vil over en periode på 20 år give tusindevis af stykker frugt. Æbler kan hurtigt koste 3–5 kr. for et økologisk æble og lidt mindre for et konventionelt, så udgifterne til træet er hurtigt tjent ind. Det samme gælder for bærbuskene, hvor en bakke med 250 gram ikke specielt friske hindbær eller blåbær hurtigt kan gøre ondt på pengepungen.

Planlæg frugt- og bærhaven

Bærbuske og frugttræer kommer bedst i gang, hvis de bliver plantet i efteråret lige omkring løvfald. Det vil sige her i november. På det tidspunkt er jorden stadig så varm, at planterne vil kunne nå at begynde dannelsen af det ny rodnet. Dermed når de efterårsplantede bærbuske at danne et meget større rodnet, end hvis de plantes i det tidlige forår, som er næstbedste plantetidspunkt.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det praktisk at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen? Også når det gælder bærbuske, kan man strække sæsonen ved at vælge flere sorter.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de frugtsorter, man vælger. Så det er en god idé at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter.

Er der ikke andre frugttræer i nærheden, kan man vælge at købe et såkaldt familietræ, hvor der er podet 2–3 sorter på, som også kan bestøve hinanden. Man kan købes familietræer af både blomme, pære og æble.

Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Læs mere i artiklen »Grundstammen bestemmer træets størrelse« >

Del særnummeret med andre haveglade

Vi har i de seneste uger fortalt om vores gratis særnummer fra Praktisk Økologi, som indeholder spændende artikler om alt fra selvforsyning over fermentering til dyrkning af træspinat.

Læs det gratis særnummer her >

Synes du godt om vores særnummer, og vil du gerne være med til at sprede de gode artikler og dyrkningstips og dermed inspirere og glæde andre haveejere, så kan du få særnummeret som trykt blad, som du kan dele ud til arrangementer, i gårdbutikker og andre steder, hvor det giver mening.

Bestil særnummeret her, så sørger vi for at sende det hjem til dig >

Jul på Kastaniegaarden

Uanset om det er mildt i november, så begynder nisser og andre julerier så småt at kravle frem i butikker og medier. Julen er på trapperne, og med den bliver det også tid for indendørs hygge til årets traditionelt største fest.

Det gør de også på Kastaniegaarden, hvor Theresa Maria Jessing sammen med sin mand Frank Erichsen og deres to børn Johan og Alma længe har været i gang med forberedelserne til julen. Det er vigtigt for familien på Kastaniegaarden at bruge deres selvforsyningskundskaber til at skabe hyggelige juletraditioner uden om den traditionelle forbrugskultur. Det betyder, at julen ikke først starter i december, men er med i baghovedet hele året igennem, når der sås, høstes og forarbejdes råvarer.

Alt dette og meget mere, kan du læse i artiklen »Jul på Kastaniegaarden«, som er i det nyeste medlemsblad fra Praktisk Økologi, der ganske snart lander i medlemmernes postkasser.

Men indtil det sker, kan du læse et uddrag af artiklen her på Havenyt.dk.

Læs uddraget af »Jul på Kastaniegaarden« >

Vil du gerne have hele artiklen, er det ikke noget problem. Melder du dig ind nu, får du nemlig tilsendt det nye medlemsblad som pdf, så du som en af de første kan læse artiklen om jul på Kastaniegarden.

Bliv medlem og få artiklen som en af de første >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 45, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider