Havenyt uge 9, 2021

Så blev det forår – ifølge kalenderen. De første dage her i marts er til den lune side, men med lave nattemperaturer og måske endda nattefrost. Det kan sætte planterne på lidt af en prøve, da skiftet mellem sol og varme dage og kolde nætter med frost er hårdt for en del af dem.

Men nyd solens varme på havens lune steder med udsprungne erantis, vintergæk og krokus. Ser man godt efter, kan man måske få øje på den første mariehøne, der sidder og varmer sig i solen. Eller se de første bier på besøg i vintergækker eller erantis.

Der er næsten 11 lyse timer i døgnet, når vi er i starten af marts. Netop lysmængden er afgørende for alle de små planter og spirer, som snart dukker op i potter og såkasser inde i vindueskarmen. Det er nu, der skal sås chili og sommerblomster med lang udviklingstid, og med tiltagende lys kan vi i de kommende uger så endnu mere.

I køkkenhaven er det endnu for tidligt at gå i gang med bearbejde jorden. Den er for våd til at gå i gang med at forårsklargøre, og måske får vi mere frost og sne, så vinterdækket skal blive liggende.

Køkkenhaven er et lidt trist syn, selvom både rosenkål, grønkål og porrer har klaret februars vintervejr rimeligt. Man kan stadig finde fine rosenkål og gode porrer, og et par varme forårsdage vil hurtigt få de nye små blade i persille- og kørvelrækkerne til at vokse. Purløg og rabarber er også ved at være synlige, og nogle lune dage vil sætte lidt skub i væksten. Også vårsalaten står med fine grønne bladrosetter, som snart kan høstes til salatskålen.

Så i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så indenfor, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen. Det er en særlig fornøjelse at kunne putte nogle frø i jorden og kort efter nyde synet af små, grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Men ellers går det også uden. Man kan eventuelt sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset fra vinduet kastes tilbage på dem.

Tomater og chili stammer fra varmere klima og skal stå varmt under forspiringen. Danske grøntsager som salat, spinat, knudekål og kål skal derimod placeres køligt for at opnå en tilfredsstillende fremspiring.

I den kommende uge er det en god idé at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået.

Få tidlige kartofler

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag og pinse. For at det lykkes, kræver det en meget tidlig kartoffelsort, godt forspirede kartofler, og at jorden er blevet opvarmet til mindst 8 grader inden sætning af læggekartoflerne.

Det sidste kan man kun opnå, hvis man dækker jorden med klar plastik snarest muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at det er klar plastik, så solen kan varme jorden op. Plastikken forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme i processen.

Hvis jorden er til det, er det en god idé at løsne den med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plastik. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning – gerne økologisk. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse. Er jorden for våd, venter man, til kartoflerne skal i jorden.

Når man vil dyrke tidlige kartofler, er det desuden væsentligt, at man køber en af de meget tidlig sorter som eksempelvis Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter.

Læs mere om kartoffelsorter i artiklen »Kartoffelsorter – udseende og udbytte« >

Kartoflerne lægges til forspiring og kan sættes, så snart jorden er 8 grader, hvilket som regel er i sidste halvdel af marts. Man kan holde øje med den aktuelle jordtemperatur i ens område på Landbrugsinfos hjemmeside.

De middeltidlige kartofler, som først skal sættes midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af tidlige kartofler

De tidlige kartofler skal lægges til forspiring snarest. Det skal ske i et rum med godt med lys og helst kun i et enkelt lag. Lyset sikrer, at kartoflerne får korte spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8 grader, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, man er interesserede i til de tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere temperatur, fordi det går hurtigere, men det har som nævnt sine konsekvenser.

Man kan også vælge at forkultivere kartoflerne, hvis man har eksempelvis en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund eller i deciderede spireposer og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler.

De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset, når de er 10–15 cm høje. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i spireposer og mælkekartoner skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Sæt hvidløg og jordskokker

I begyndelsen af marts kan man til nød stadig nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret.

Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Sættes løgene i en meget våd jord, kan de rådne. Lidt nattefrost betyder til gengæld ikke noget, da de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Drivhuset i sol og frost

Selv om vi kun er i den spæde begyndelse af foråret, så er solen stærk, når den bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter derinde, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt, det bliver i drivhuset, afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave sol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte ud midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god tid inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når der i ugens løb kommer frost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. Det kan eksempelvis være ved at dække med to lag fiberdug.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat og hvilken sokkel, det skal stå på.

Og så er der overvejelserne om alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Se leverandørere af drivhuse i Forhandlerguiden >

Sidste chance for nye fuglekasser

Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til det første kuld unger. Om kun et par uger ankommer stærene og går på udkig efter redekasser.

Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler tusindevis af larver hen over sommeren.

Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for gammelt indhold, inden der skal bygges ny reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud. Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.

Havenyt.dk går ind i sin 19. havesæson

Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Nu er vi på vej ind i den 19. havesæson, hvor danske haveejere kan hente gratis inspiration og viden. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange frivillige forfattere, fotografer og eksperter og desuden mange gode og trofaste annoncører. Ellers var det ikke muligt.

Vi vil gerne have, at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Tænk for eksempel på, om der er nye haveejere i din bekendtskabskreds – de har måske brug for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, se nye artikler og følge med i aktuelle arrangementer.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev >

Ny have-app

Landsforeningen Praktisk Økologi står ikke stille ved udviklingen af Havenyt.dk. Netop nu barsler foreningen med en ny web-app, hvor man kan følge med i, hvilke grøntsager der skal sås netop nu og under hvilke betingelser. Web-appen er kernen af den viden, som Landsforeningen Praktisk Økologi har samlet igennem de sidste 30 år. Det hele er kogt ned til en overskuelig oversigt over såtider, dyrkningsformer og høsttidspunkter samt en mængde links til dybdegående artikler om hver enkelt afgrøde her på Havenyt.dk.

Tjek det ud på Dyrk.nu >