Havenyt uge 2

Vinteren har lagt sig over landet, og uanset om man har meget eller kun lidt sne, så er det rigtig koldt. De fleste opholder sig indendørs, men det er nu også dejligt at gå ud og få lidt sol på næsen, der titter frem fra den tykke jakke og hue, hvis man har mulighed for at nyde det i en lun krog i haven eller et drivhus.

Når man alligevel er derude, kan man samtidig hjælpe havens fugle ved at fodre dem og sørge for frisk vand til dem. Det skal som oftest fyldes op et par gange om dagen, da det hurtigt fryser til

Planterne kan man ikke gøre ret meget for i det her vejr. De hårdføre klarer sig, og de mere sarte gør normalt også, hvis man har beskyttet dem. Det afdankede juletræ kan oplagt bruges til at give ekstra beskyttelse.

Koldt havevejr

Hvor sneen kun ligger tyndt eller slet ikke, er der barfrost, og det kan dræne planter med løv for væske på grund af fordampning fra bladene. Det er især de vinter- og stedsegrønne bladplanter, der er i fare for at få brune blade.

Heldigvis er jorden stadig ikke frosset så langt ned i jorden, så planternes rødder vil stadig kunne hente vand i et vist omfang. Man kan beskytte ekstra på jorden omkring planterne med visne blade, hvis man har gemt nogle af dem, halm eller grene fra juletræet m.m.

Hvor der ligger sne, beskytter den jorden mod yderligere nedkøling. Men hvis der er store mængder, så husk at de bladbærende buske let kan knække under tung tøsne.

Dæk med juletræets grene

Har man haft juletræet stående til Hellig tre kongers aften, så er det nu færdigt og kan komme ud i haven og gøre gavn som vinterdække. Og der er lige nu virkelig brug for at dække af de sartere planter mod frost.

Læs mere om at beskytte planter mod frost >.

Når frost veksler med klart solskin, yder grangrene deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det en god idé at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan stikkes ned i sneen eller jorden, hvis den ikke er for frossen, eller de kan de arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder. De må være billige her efter nytår. Måske vil naboerne også gerne have afhentet deres.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og solen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene. Man kan også købe store poser af fibermateriale til at trække ned over sarte større planter og mindre buske.

Hold øje med den frostfri opbevaring

Hvis man stadig har kartofler, rodfrugter og æbler på lager her midt på vinteren, er man heldig, men det er også svært at opbevare det køligt og frostfrit, hvis man ikke har gode opbevaringsforhold. Lige nu kravler kulden ind, og opbevaringsforhold, som tidligere år har været frostfrie, er det måske ikke i hård frost. Hold øje med det.

Gamle tæpper, vattæpper, dyner og isoleringsmåtter lagt over kasserne kan forsinke, at frosten når ind. Man kan eventuelt give et varmetilskud ved at lægge dunke med varmt vand ned under overdækningen lige inden natten. Kasserne skal stå på gulvet, eller der skal isoleres helt ned til gulvniveau, da den eneste varme, der er, kommer nedefra.

Hvis temperaturen i opbevaringsrummet er på vej mod frysepunktet, må kasserne flyttes til varmere omgivelser, eller der må etableres opvarmning. Kartofler skal helst opbevares ved mindst 5 °C, mens æbler tåler at komme lige under frysepunktet i korte perioder.

Man kan få elektriske blæsere, som har en frostindstilling, så de holder rummet frostfrit. De virker ikke alle lige godt, og mange giver for høj en temperatur, så vælger man den løsning, skal man tjekke rummets temperatur efter med et termometer. Det er i det hele taget en god idé at minimere rumfanget af opbevaringsrummet, som skal opvarmes og at isolere det.

Hvis man flytter æbler, kartofler og rodfrugter ind i for varme og tørre omgivelser, mister de hurtigt saftspændingen, og æblerne bliver runkne. Det bør man så vidt muligt undgå, men er det eneste mulighed, er det bedre, end at de går til. De skal selvfølgelig flyttes ud igen, så snart det bliver tøvejr.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det et flot syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se grønne og indbydende ud. Men i hård barfrost kan de godt begynde at hænge lidt med bladene.

Selv på frostdage kan man hente en favnfuld sunde grønne blade eller en skålfuld friske rosenkål. Blade af grønkål og palmekål kan man høste selv i frostvejr uden problemer, men rosenkål skal helst plukkes dagen før og tø langsomt op inden brug.

Det tager ikke så lang tid at skylle og koge grønkålsbladene, og når man selv hakker sin kål med en kniv, kan vælge at hakke så groft eller fint, som man synes. Den købte frosne er næsten altid meget finthakket. Både blade af rosenkål og grønkål kan også bruges friske i salatskålen.

Læs mere om grønkål >

Læs mere om palmekål >

Læs mere om rosenkål >

Harer, mus og rådyr søger føde i haven

De fleste af de små nytte- og skadedyr i haverne ser man ikke så meget til på den her årstid. De har puttet sig på lune overvintringssteder i jorden eller under organiske planteaffald.

Mange håber på, at frosten tager livet af skadedyrene, men desværre gør den det også af med mange nyttedyr. Balancen mellem de nyttige og skadelige er nok omtrent den samme til foråret.

Derimod kan man måske inden længe se spor efter de sultne harer, mus og rådyr i haverne i landområderne. Det kan være gnav i frugttræernes bark, grene som spises på træer og buske eller grønne planter, som afgræsses.

Det er flot at se rådyrene ude på marken, men ikke så sjovt, når det går ud over historiske roser, frugttræer og -buske, når spinat og bladbeder ædes ned til jordoverfladen, og grønkålsbladene forsvinder. Rådyrene finder selvfølgelig alle de bedste fødeemner i området, og her er haver gode steder.

Hvis man ikke kan leve med rådyr i haven, så må man opsætte et 1,8–2 m højt hegn hele vejen rundt, så der er lukket effektivt af. De professionelle bruger et 1,65 m højt dyrehegn, som er haresikkert forneden, og supplerer med 3 rækker pigtråd foroven.

Man kan også forsøge at dyrke planter, som de godt kan lide og gerne må æde, og så håbe at de bliver mætte her. For eksempel græsser de gerne på sneglebælg, som man kan underså majs og kål med først i juni, og som overvintrer grøn.

Læs mere om rådyr i haven >

Frugttræernes bark kan man på forskellig vis forsøge at beskytte mod gnaverne, hvis de er et problem. Desværre er der ingen sikre metoder.

Rør eller kraftigt net omkring træerne stammer kan gøre en del. Nogle steder virker det også at ophænge friske uldtotter fra får, andre steder er det mindre virkningsfuldt, og man må i stedet for etablere en fysisk beskyttelse.

Smøring med hjortetaksolie afskrækker med lugten, men regner efterhånden af. Nogle har også gode erfaringer med at lægge en skovlfuld muslingeskaller rundt om frugttræets stamme som værn mod musegnav.

Pas på æblerne

Hvis man stadig er selvforsynede med æbler, så er det en god idé ikke kun at holde øje med, at de ikke fryser, men også at fjerne eventuelt rådne æbler, da de kan smitte dem, de rører ved. Desuden udskiller de rådne æbler ethylen i en sådan mængde, at andre frugter og grønsager får kortere holdbarhed. Og så er der musene, som også tit er et problem i æblekasserne.

Fuglene foretrækker æbler, hvor rådprocessen er i gang, så alle rådne æbler skal ud i haven til fuglene. Solsortene er på pletten, så snart der er synlige æbler i sneen eller på foderbrættet. Ligger der nedfaldsfrugt på jorden under æbletræerne, så skal de nok bliver spist nu, hvor jorden er helt frosset til.

Beskær ikke i hård frostvejr

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved at beskære om sommeren.

Man kan godt beskære i let frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder for eksempel ask.

Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så det er bedre at vente, til vejret bliver mildere igen. Hvis man altså vil beskære om vinteren.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man vente til en frostfri periode.

Også styning af træer bør udsættes til lidt mildere vejr indfinder sig. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for at træet sætter vanris.

Beskæring af birk, ahorn og vin må vente

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære her i vinter, så må man nok indse, at det ikke kan blive i denne vinter. Vi har for hård frost til at beskære, og det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring. Derved mister de masser af saft og dermed energi. Valnød har saftstigning allerede fra december.

Læs mere om den bedste beskæringstidspunkt for valnød >

Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, man påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–september. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I mange havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge Havenyts vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere eventuelle skader fra vinteren, inden man beskærer.

Løgblomster er dejlige i stuen – og i haven bagefter

Det er dejligt med blomster inde i stuen her i vintertiden, og mange af dem kan bruges i haven bagefter.

Måske har man allerede haft en del løgblomster i blomst hen over julen. Det kan være hyacinter, juletulipaner, tarzetter og amaryllis. Hvis de nu er afblomstrede og kun står tilbage med bladene, så skal man træffe valget mellem at smide dem i skraldespanden eller forsøge at genbruge dem.

Mange af dem kan genbruges ude i haven, og for amaryllis vedkommende kan man dyrke løgene frem til ny blomstring næste år.

Læs mere i artiklen »Løgblomster efter drivning« >